Mit had/kærlighedsforhold til Facebook er enormt. Så diskuterer de en eller anden Søren Villemoes og jeg som ikke engang ved hvem fanden han er (burde jeg det?) eller ikke kender et klap til Bolsjefabrikken, (er det måske en pendant til Bon Bon land?) står undrende på sidelinjen og ser mine helte kvaje sig som de utilstrækkelige mennesker, de også er når de ikke skriver digte, litteraturkritik eller på andre måder forsøger at hæve sig op over den fladpandede virkelighed. Mit had/kærlighedsforhold til Facebook er enormt. Jeg beundrer allermest de folk, der har en profil, men som ikke rigtigt benytter sig af den; de som holder igen og så alligevel ikke, for er det ikke fejt, krysteragtigt, de investerer jo ikke noget i det rum som er os andre. Blotter sig ikke og umenneskeligt er det ord, der umiddelbart falder mig, men tænk sig at mediet er mere menneskeligt end mennesket: Den eneste ven du rigtigt har, når alle andre svigter, er Facebook. Mit had/kærlighedsforhold ...