Svanerne er Simons, de blinker bøjet i støvet opstår øjnene og glasperler triller på ny fra hans hånd. Hvis det er mine  vinger du har set dér på skærmen, så send mig straks alle himlens på een gang blinkende stjerner i skriften denne eksploderende postkasse ingen kan rumme på nær rummet som rummer sig selv og os fra jorden op til sig. (kun kommentarer som digte accepteres, men skriv gerne nogle linjer til Simon : - )

KAOSSÆK Selvet er omspændt, en kerne i rammen vi syr på din kaossæk, biernes hævelse hvirvlende søjler af blodbaner rystes din latter var rå som en planke på maven og gnister af slagsol forgik ved det yderste spyttet var trods, så lad havet barbere men fuglen blev punktet, der udmåler verden men øjet i nakken blev Guds. Eksemplarer kan bestilles ved henvendelse til prk[a]km.dk

Dagens digt er fra Simon Grotrians nye digtsamling Selvbinderhjertet  (Alfa 2011): Fire to UUUU UUUU UUUU UUUU Ilden har åbenbart taget til siden HEST PÅ ET GLASTAG fra Fire (1990), der så sådan her ud: UU UU Eller måske er det det vilde trav (galop) i Grotrians senere digtning, som digtet her gør os opmærksomme på? Grotrians digte rummer deres eget interne katalog af allegoriske muligheder.

Arrangement. Læs mere her .

Kære Gud, tak for himlen i blodet, dine fugle, der nipper sirligt til verden, det er sådan, du passer på os, når vi rejser os før solopgangen og øser stjernetegnene i et glas. Tak for denne forvandlingskugle, idet stråleeksplosionen farver verden lilla, og alt kan åbenbares rundt om hjørnet. Vi placeres på halsen med rebussamlinger af jonglerende trolde, farerne ligger bag os som en tiger under dynen, og om aftenen når vi daler i sengens fængsel, tænder du et fjernsyn med vener. Amen (Fra Simon Grotrians Domkirkeperlen , der udkommer i morgen på Borgens forlag. Formentlig den sidste Grotrian-bog derfra, suk. Omslag af Lars Rosenquist Bech-Jessen)

Jeg lader denne her salme fra Simon Grotrians nyudkomne Myrrapollen tale for sig selv: Jeg føler mig dømt til at leve bag højspændingsmasternes nerver derfor må jeg sende dig breve som engleflokke server. Og kablerne trækker i baner mit liv med den flossede sele når mulden slår 11 ganer et cirkus af øjne at mele. Og Gud løfter øjnene over hvor hænder kan bunde i luften jeg ligger bag døden og sover med engle spredt ud i fornuften. Bogen er udkommet på forlaget Alfa. Det flotte omslag er af Carsten von Würden. Læs også interviewet med Grotrian i Information i anledning af udgivelsen. Det findes her .

EN KRAGE Lad cirklen halvere det skarpeste hjørne så sjælen blir rund for barberskummet vælder fra træerne højt på en gren. Faldt over dette digt fra Simon Grotrians digtsamling B arde under skyerne , der udkom sidste år på Engum Sogn Musiks forlag. Det første der slår een, er rytmen, daktylerne i den første strofe. Det næste er naturligvis allusionen til Johan Ludvig Heibergs "Højt på en gren en krage". Kragen ender som bekendt med at blive skudt. Men hvorfor allusionen? Første strofe afslører muligvis noget, nemlig det her med "skarpeste hjørne" og sjælen, der bliver rund. Er vi til en rund fødselsdag, hvor melodien går på netop den sang? Men cirklen er formentlig også kloden og kloden også et hoved, som det ofte er hos Grotrian. Derfor barberskummet og træerne, der er som skægstubbe på et hoved. Skal de fældes, barberes af kloden?. Det vender man så yderligere på hovedet ved, at "barberskummet vælder/ fra træerne". Men kragen troner stadig deroppe. Best...

Faldt over dette link . Fantastisk at blive taget ned fra hylderne. Og vedkommende har jo fuldstændig ret. Jeg var naiv, himmelfalden begejstret, men stadigvæk (håber jeg) en nogenlunde habil digtlæser. Alle egenskaber der kræves for at læse Simon Grotrians forunderlige poesi ; - )

Lige en lille, rask nytårsreplik til Erik Skyum-Nielsens underlige "anmeldelse" af Simon Grotrians seneste salmesamlinger, for jeg sidder her med den flotte Frontalgalakser i hånden, og mener jo sådan set, at Grotrian kun er blevet bedre, mere sikker og desto mere original og uomgængelig som salmist. Det Skyum-Nielsen kalder "ujævnt" og "bimlende himmelvendt vås" kunne måske i første omgang oversættes som postmodernistisk og i næste som blot og bar poesi, men begge dele har trange kår i salmegenren, i hvert fald sådan som Skyum-Nielsen forstår denne. Det samme gælder, når han kritiserer Grotrian for ikke at lave ordentlige rim - men det er jo skriftrim, på skriftens (den postmodernistiske poesis) vilkår. Det gode ved Grotrians salmer er (i mine øjne og jeg er ingen ekspert, heller ikke på "teologisk soliditet" (hvad det så end betyder i 2009? I hvert fald noget jeg ikke giver fem flade ører for, set fra poesiens side)), at de ikke helmer. De s...

Kan salmer sprænges? Elller kan salmer sprænge? Ny stor salmesamling på vej fra Simon Grotrian, Evahave , som efter hurtig gennemlæsning, ifølge denne læser, måske er den hidtil bedste. Fx denne fantastiske salme: Da stiger jeg op i en afgrund af fryd for dragen blev stegt på det glødende spyd; i tårnet med lokker, der svimler i blæsten går sjælen til bords med sin sol under vesten. Da søger jeg ned til de døendes vræl hvor afstanden mindskes fra isse til hæl; i kælderen over min grav er jeg vågen til floderne gisper dit ord gennem mågen. Da vandrer jeg hen til de fødende dyr med tråden i menighedshånden, der syr; en dag er at åbne sit ansigt i miner så himlene slipper de blå trampoliner. Da rækker jeg livet min knasende skal af kærlighedstanker, der iler til bal; og cirkusartisterne hopper i sømme da planter jeg håb, og det vokser i drømme. Grotrians rim er blevet bedre. Han boltrer sig endnu mere frit i de stramme former, om man så kan sige. Således er der også flere salmer, der ind...