så himlene slipper de blå trampoliner

Kan salmer sprænges? Elller kan salmer sprænge? Ny stor salmesamling på vej fra Simon Grotrian, Evahave, som efter hurtig gennemlæsning, ifølge denne læser, måske er den hidtil bedste. Fx denne fantastiske salme:

Da stiger jeg op i en afgrund af fryd
for dragen blev stegt på det glødende spyd;
i tårnet med lokker, der svimler i blæsten
går sjælen til bords med sin sol under vesten.

Da søger jeg ned til de døendes vræl
hvor afstanden mindskes fra isse til hæl;
i kælderen over min grav er jeg vågen
til floderne gisper dit ord gennem mågen.

Da vandrer jeg hen til de fødende dyr
med tråden i menighedshånden, der syr;
en dag er at åbne sit ansigt i miner
så himlene slipper de blå trampoliner.

Da rækker jeg livet min knasende skal
af kærlighedstanker, der iler til bal;
og cirkusartisterne hopper i sømme
da planter jeg håb, og det vokser i drømme.

Grotrians rim er blevet bedre. Han boltrer sig endnu mere frit i de stramme former, om man så kan sige. Således er der også flere salmer, der indretter sig efter kirkens højtider og traditioner: jul, pinse, dåb osv. Salmernes form og funktion er altså ikke en spændetrøje, tværtimod. De befrier noget i Grotrian og giver hans billeder nyt liv, et efterliv, samler dem op. Samler ham op. Som der står et sted:

"lad mit liv forblive af din nåde/ da er mine sange ingen gåde"

Grotrians salmer behøver ikke at eksplodere. Eksplosionen er jo alligevel et vilkår for alle hans tekster.

Desuden er omslaget af Heine Skjerning fantastisk flot.