Havet, det er så vildt, det buldrer det er ustoppeligt lader mig ikke sove. Så jeg tager min ørepropper frem og lukker af og lukker ned. Imens forsvinder Dan ind i klitterne og den tilsandede kirke, min hjerne men på billedet af Klitgården fra i morges falder  min skygge ind i sporet. Man ser solen bryde igennem den rammer mig sent men jeg er den enlige svale i landskabet.