I min undervisning forleden talte vi om dette fine digt af Geir Gulliksen, som jeg til dagens lejlighed fluks havde "oversat" til dansk. Digtet er fra digtsamlingen Se på meg nå (2005): Alt er stille, skriver jeg men det er aldrig stille det er aften, skriver jeg også men det kan ligeså godt være morgen mens jeg skriver at det er aften og akkurat nu er det eftermiddag du er ikke her, skriver jeg selv om du sidder i rummet ved siden af eller jeg skriver at du tager strømperne på selv om du allerede sidder på arbejdet og at det er stille er bare noget jeg skriver for at sproget skal falde til ro som det flade vand i en flad vandpyt eller som det lyse gulv lyset falder på akkurat nu (eller bare for en time siden) det som er stille er aldrig helt stille det forstår enhver, måske bortset fra mig som tror på alt som begynder at ske eller alt som begynder at dø under mine hænder ingen dør her jeg forstår ikke hvorfor jeg altid må tale om ...