Aldrig i verdenshistorien, før nu, har man set et tv-program om litteratur, der som udgangspunkt handler om, at man ikke har tid til at læse bøger. Hvem mon dette tv-program henvender sig til? Alle dem der ikke har tid til at læse bøger? Eller alle os der faktisk læser bøger, men som føler os talt ned til, fordi vi, ja, læser bøger? Noget tyder på, at man satser på dem, der ikke har tid til at læse bøger, men jeg er en anelse forvirret. Orker de monstro at stille op til en gang dårlig samvittighed om ugen? Måske? De kan muligvis dyrke litteraturen (på en skærm) uden at stikke næsen for langt ned i bøgerne. Lidt ligesom når vi er på besøg hos Frank Bonderøv, hvis simple og selvforsynende ideer vi sagtens kan beundre og finde hyggelige, men som i praksis forbliver verdensfjerne utopier og ikke et liv man hverken kan eller bør efterleve, blot den yderste luksus i et velfærdssamfund, hvor man også kan vælge dét at vælge fra. Imidlertid altså og ok, det er jo første gang i verdenshistor...