Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag med etiketten Salmer

Den skøre postmodernisme

Lige en lille, rask nytårsreplik til Erik Skyum-Nielsens underlige "anmeldelse" af Simon Grotrians seneste salmesamlinger, for jeg sidder her med den flotte Frontalgalakser i hånden, og mener jo sådan set, at Grotrian kun er blevet bedre, mere sikker og desto mere original og uomgængelig som salmist. Det Skyum-Nielsen kalder "ujævnt" og "bimlende himmelvendt vås" kunne måske i første omgang oversættes som postmodernistisk og i næste som blot og bar poesi, men begge dele har trange kår i salmegenren, i hvert fald sådan som Skyum-Nielsen forstår denne. Det samme gælder, når han kritiserer Grotrian for ikke at lave ordentlige rim - men det er jo skriftrim, på skriftens (den postmodernistiske poesis) vilkår. Det gode ved Grotrians salmer er (i mine øjne og jeg er ingen ekspert, heller ikke på "teologisk soliditet" (hvad det så end betyder i 2009? I hvert fald noget jeg ikke giver fem flade ører for, set fra poesiens side)), at de ikke helmer. De s...

så himlene slipper de blå trampoliner

Kan salmer sprænges? Elller kan salmer sprænge? Ny stor salmesamling på vej fra Simon Grotrian, Evahave , som efter hurtig gennemlæsning, ifølge denne læser, måske er den hidtil bedste. Fx denne fantastiske salme: Da stiger jeg op i en afgrund af fryd for dragen blev stegt på det glødende spyd; i tårnet med lokker, der svimler i blæsten går sjælen til bords med sin sol under vesten. Da søger jeg ned til de døendes vræl hvor afstanden mindskes fra isse til hæl; i kælderen over min grav er jeg vågen til floderne gisper dit ord gennem mågen. Da vandrer jeg hen til de fødende dyr med tråden i menighedshånden, der syr; en dag er at åbne sit ansigt i miner så himlene slipper de blå trampoliner. Da rækker jeg livet min knasende skal af kærlighedstanker, der iler til bal; og cirkusartisterne hopper i sømme da planter jeg håb, og det vokser i drømme. Grotrians rim er blevet bedre. Han boltrer sig endnu mere frit i de stramme former, om man så kan sige. Således er der også flere salmer, der ind...