Kære Gud, tak for himlen i blodet, dine fugle, der nipper sirligt til verden, det er sådan, du passer på os, når vi rejser os før solopgangen og øser stjernetegnene i et glas. Tak for denne forvandlingskugle, idet stråleeksplosionen farver verden lilla, og alt kan åbenbares rundt om hjørnet. Vi placeres på halsen med rebussamlinger af jonglerende trolde, farerne ligger bag os som en tiger under dynen, og om aftenen når vi daler i sengens fængsel, tænder du et fjernsyn med vener. Amen (Fra Simon Grotrians Domkirkeperlen , der udkommer i morgen på Borgens forlag. Formentlig den sidste Grotrian-bog derfra, suk. Omslag af Lars Rosenquist Bech-Jessen)