Aldrig i verdenshistorien har han skrevet en så god digtsamling, og jeg får lyst til at råbe: Hey Martin, dine digte er fanme gode, men jeg siger ikke noget, for jeg ved, at han ikke kan høre mig her fra Malling-marken. Og hvad gør man så med sin dårlige samvittighed? Jeg talte jo med ham i Ridehuset til VMO og havde ikke fået læst bogen. Men hallo, så er der jer jo denne mulighed. At indskrive mit udråb i en af disse ubestemmelige tekster, der for tiden altid starter med "aldrig i verdenshistorien".

Undskyld, at jeg sådan henviser til min egen blog, men her en STOR opfordring til at læse kommentarerne fra Jeppe Brixvold i forlængelse af den debat, der var på denne blog sidste uge. De kan læses nedenfor. Det er jo fantastisk, at en debat kan afføde nogle sådanne, som burde være til stor inspiration for alle. I hvert fald føler jeg mig meget inspireret af Jeppes tanker, ikke mindst i retning af hvad det så er for en romantradition vi har eller mangler i Skandinavien, hvordan romanens form her kunne tænkes at hænge sammen med spørgsmålet som national og borgerlig identitet og i dag velsagtens globalisering etc.?? Jeppe sagde ... Jeg kan slet ikke få øje på en modernistisk tradition inden for romanen i Norge eller i noget som helst andet nordisk land. Hamsuns store forbillede er Dostojevskij, "Sult" er skrevet efter "Kældermennesket", "Mysterier" efter "Idioten", det synes jeg er ret klart, men Dostojevskij er sgu ingen modernist, han er tvært...