Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag med etiketten Læsegruppen Sundholm

Læsegruppen Sundholm

Informations bogtillæg i denne uge rummer flere spændende ting: anmeldelsen af Thomas Hvid Kromanns satiriske nøgleroman Saksehånd , som enhver med en smule kendskab til det litterære undergrundsmiljø bør læse, Tue Andersen Nexøs modige desavouering af Ejersbo og co. (lige mine ord, Tue) og denne her feature om et nyt litteraturprogram på DR2. Det er det sidste, som det skal handle om. Jeg har stor respekt for både Mads Brügger og Mikael Bertelsen og glæder mig generelt til at se, hvad de ender ud med. Desuden er jeg jo glad for endnu mere litteraturformidling på DR2. Mit eneste forbehold i forhold til progammet går på en af Bertelsens udtalelser: "I vinterferien var jeg i Lalandia med mine børn, og en aften, efter vi havde været i Monky Tonky Land hele dagen, kunne jeg ikke sove, så i stedet lukkede jeg op for et litteraturprogram, hvor Josefine Klougarts Hallerne blev diskuteret. Og jeg må bare konstatere, at dén samtale foregik på en helt anden planet end den, jeg havde be...