Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Autofiktion og litteraturdebat

De seneste par uger er der i Information blevet diskuteret autofiktion. Men diskussionen har i mine øjne været præget af manglende viden og faglige fordomme over for begrebet. Bl.a. har man tillagt autofiktionen at være en form for kvalitetsstempel, hvilket det absolut ikke er, og man har forsøgt at argumentere for, at autofiktion og modernisme skulle enten have eller ikke have en særlig forbindelse til hinanden. Det er blevet påstået, at betegnelsen autofiktion ”sporadisk” bliver ”klasket på bøgers forsider af forlag”. Men jeg kender ikke til en eneste europæisk roman, hvor det er tilfældet, selvom jeg har beskæftiget mig med begrebet i mere end 5 år. I et andet indlæg hører man, at det er et ”fatamorgana hos litteraturforskere med en veludviklet sans for sensationer”. Men påstår man det, ser man i skyndingen bort fra, at der findes endog en del afhandlinger og akademiske artikler om emnet, ikke mindst i Frankrig, hvor man har diskuteret autofiktion de sidste 25...

Hjemad til Berkeley

Så letter vi fra Vegas og vindene er tørre og rå mod flyets vinger. Vi har afleveret vores Dodge og blomstrer nu skævt mod himlen. Fra boulevarden strømmer alle spøgelserne ud: David Copperfield Britney Spears Taylor Dane The Righteous Brothers Richard Marx. Alle vil med hjem, men ingen har plads. På vejen herud hvor der var en del turbulens under nedstigningen fik en passager sat ord på bemestringen af det store dyr: That a boy . Sådan finder vi alle en vej ud af den store ørken.

Viva Las vegas

Så letter vi fra Oakland og ind i ørkenen. At se verden fra ti kilometers højde er at se den som fiktion. Om lidt vil vi lande i 32 graders varme og enarmede tyveknægte vil forgæves omfavne os. Vi vil køre i vores lejede Dodge Charger ind til byen fra McCarran. Vi vil smide os i poolen og lade os tørre mellem tæerne i den varme ørkenluft. Vi vil være den svampede fiktion og ikke meget andet. Viva Las Vegas.