Så letter vi fra Vegas
og vindene er tørre og rå
mod flyets vinger.
Vi har afleveret vores Dodge
og blomstrer nu
skævt mod himlen.
Fra boulevarden strømmer
alle spøgelserne ud:
David Copperfield
Britney Spears
Taylor Dane
The Righteous Brothers
Richard Marx.
Alle vil med hjem,
men ingen har plads.
På vejen herud
hvor der var en del
turbulens under nedstigningen
fik en passager sat ord på
bemestringen af det store dyr:
That a boy.
Sådan finder vi alle en vej
ud af den store ørken.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar