I forbindelse med udstillingen Håb og Erindring. En udstilling om Johannes Ewald skal jeg på mandag holde et oplæg på et seminar om Johannes Ewald. Det foregår naturligvis på Bakkehusmuseet . Udover min optræden vil der være oplæsning af Morten Søndergaard og Mette Moestrup samt foredrag af Peer. E Sørensen, Dan Ringgaard, Erik A. Nielsen og Jan Rosiek. Det starter kl 10 og varer til kl 16.30, hvis man skulle være interesseret.

Tue Andersen Nexø skriver i sin klumme , at Claus Beck-Nielsen bør vende tilbage til livet og sammenligner bl.a. dennes argumentation med Henrik Qvortrups forsvar for sine dispostioner angående redaktionen af Se og Hør . Men der er jo, så vidt jeg kan se, en verden til forskel imellem Beck-Nielsen og Qvortrup, bl.a. den at Se og Hør ikke er kunst og ej heller en roman, og Qvortrup vistnok ikke en kunstner, selvom mange måske synes, at han er fantastisk. Parateksten, som man kalder det, betyder faktisk en hel del, og man lægger da også mærke til at Selvmordsaktionen vistnok ikke er en roman, imens Suverænen er det (måske et livstegn?). Og det med at døden giver god PR, som Tue skriver, og i næste omgang står i vejen for både mandens liv og kunst, tjah, det er jo kun de platte journalister, der har det problem, så vidt jeg kan se, og dem skal man ikke rette sig efter. Så jeg vil i stedet sige: Hold ud Claus Beck-Nielsen (1963-2001). Forbliv død, så længe du kan og tør. Hver dag er fa...

Dana Gioia, der er en fremragende amerikansk poet og kritiker, skriver i dette fine essay om, hvordan poesien, som nogle af os kender den, om muligt reagerer på at blive marginaliseret af nye former for poesi, fx raptekster, language poetry, poetry slam og, mindre relevant for danske forhold, cowboy poetry m.m. Det er et interessant perspektiv, som Gioia fremkommer med, og selvom man måske af og til kan blive en smule trist over, hvor lidt poesien fylder inden for den akademiske verden, hvor litteraturen som sådan er underlagt alle mulige og umulige former for "cultural studies", og hvor den som en feltmadras ligger fladmast allernederst, så er der måske alligevel håb at spore. Ved at være så utrendy ender poesien måske alligevel med at blive trendy igen, en litteratur for tabere som os. I hvert fald får jeg modet tilbage, når Gioia afslutter sit essay sådan her: "Although conventional wisdom portrays the rise of electronic media and the relative decline of print as a ...