Peter Nielsen, redaktør på Information , havde følgende bandbulle og bogspids mod litteraturteori og litteraturen nu i det hele taget i forlængelse af et interview med Todorov i Weekendavise n. Bl.a. skriver han: "Han [Todorov] forlanger simpelt hen af litteraturen, at den skal have eksistentiel relevans og ikke skal reduceres til sproglige finurligheder og litterært spil for galleriet. Så er det, at man kommer til at tænke tilbage på de seneste årtiers teoretiske hærgen på de danske litteraturstudier. Især på den livsfornægtende dekonstruktion, hvis eneste formål er at påvise, at værker kan være i strid med sig selv, og at man kan påvise et misforhold mellem intention med et værk og det faktiske resultat, eller at litteraturen ikke evner at stå i et repræsenterende forhold til verden og at det handler om at demonstrere den vrangforestilling. Alt sammen noget, der ofte ender i bogholdermæssige teknikaliteter. Og det, der gør, at litteraturvidenskaben udvikler sig til et reserva...

Ved et tilfælde kom jeg til at sidde og læse denne grundlovstale af vores Statsminister. Her skriver han bl.a.: "I det hele taget kunne det bidrage til religiøs fred i det offentlige rum, hvis vi var meget mindre optaget af religiøse symboler. Det er voldsomt, som det kan hidse gemytterne op at se muslimske kvinder bære tørklæde. Lad dog dem om det. Lad det velkendte danske frisind sikre retten til at klæde sig, som man vil – også i det offentlige rum. På den anden side møder vi undertiden fra visse religiøse kredse en urimelig insisteren på hensyntagen til specielle, religiøst motiverede særordninger i situationer, hvor danske sædvaner støder sammen med andre normer og religiøse forestillinger. Det ville klart bidrage til færre religiøse spændinger i det offentlige rum, hvis der fra religiøse kredse blev udvist en passende fleksibilitet, pragmatisme og tilpasningsevne i de situationer. Vi skal i højere grad være bevidste om de principper og holdninger, der har gjort ...

Det var ikke fordi jeg ligefrem overrendte litteraturfestivalen Verbale Pupiller , men jeg nåede da at være lidt med lørdag aften og søndag eftermiddag. En fantastisk stemning var der helt bestemt og havde jeg ikke familie og sager, ville jeg klart hænge ud hele weekenden. Hvad Spot-festivalen er for dansk musik i Århus, kan man kun håbe at Verbale Pupiller kan blive for poesien. Takket være den allestedsnærværende Mathias Kokholm og bande-medlemmerne Mads Mygind, Christoffer Ugilt Jensen kunne man opleve litteraturen på vrangen i Århus. Små forlag, små bøger og stor, stor kunst. Det eneste man kan håbe på er, at arrangørerne får penge til at gøre det igen næste år, og hvis Århus kommune mener det alvorligt med deres litteraturpolitik, så har de da alle chancer her. Så let røven.... Skal man evaluere lidt, kunne man sige, at det var en succes at lade festivalen være skandinavisk, ikke mindst set ud fra det perspektiv at der langsomt er ved at vokse en ny nordisk offentlighed frem, især...