Problemet ved at være litteraturforsker
eller i hvert fald et af problemerne
er at du så ofte skal sidde der
på din belæste røv
og læse den ene artikel efter den anden
men helst uden at mærke efter
hvem du også er
Men nogle dage er du bare
for meget
og du kan slet ikke komme til
for dig selv
Du forsøger at ignorere kroppen
(måske især røven)
Men når læsningen er kropumulig
falder du hele tiden ud af teksten
og ind i en uro
der tvinger dig ud for at ordne vasketøj
eller hvad har vi.
Alting for at undgå denne uudholdelige
selvdisciplin det er
at fastholde røven i sædet
og tanken i sporet.
Kommentarer