1485 ligner ikke sig selv
men bygningen er til at finde
Det er værre med 1482
den er ligesom indlejret
i et bygningskompleks
som ikke lader sig finde
Men man kan parkere i kælderen
her dufter der af mados
og benzin og hvis man er
heldig møder man Orfeus
Han er ansat hos PWC
som revisortrainee
Hver dag står han med
et regnskab der ikke går op
Han kører imidlertid Tesla
og har et ok CO2 forbrug
Det eneste problem er Eurydike.
Hun vil forblive i kælderen
Hun sidder bag et hegn
og stirrer på de mange Teslaer
Kunne man bare dividere sig selv
opløse sig i mængden
jeg ville være en fisk
og ikke fanget her i kælderen
tænker hun imens Orfeus
står og venter på at porten
op til lyset åbner sig
på ny.
Kommentarer