Der er et eller andet skummelt med Mikkel Thykier

...og alder. I interviewet fra Information, der blev bragt den tiende januar, kan man læse, at han er 32 år. Men tjekker man Wikipedia, ser man, at han er født i 1977. Det giver ikke helt 32 i mit hoved, selvom jeg ikke er verdens bedste til hovedregning.

Jeg har altid vældig godt kunne lide Thykier som forfatter. De mange hemmelige litterære ting, han foretager sig, som nu fx det her med alderen, er jo grundlæggende fedt. Han har altid skrevet fremragende og er en god digter, men samtidig synes jeg jo, at det er lidt ærgerligt, at han gør en dyd ud af at befinde sig uden for rammen.

Han taler så meget om dialog i sine tekster og også i interviewet her, men man kunne klandre ham for kun at være i dialog med sig selv, Lars Bukdahl og af og til også en række fordomme om fx den danske litterære offentlighed. Den litterære offentlighed synes ifølge Thykier kun at strække sig til dagbladene, som jo naturligvis udfylder en vigtig funktion i forhold til litteraturens synlighed, forfatterens selvfremstilling osv. Men der findes også andre offentligheder, skulle jeg hilse og sige.

Ud fra interviewet kan man læse, at Thykier har været ude for nogle dårlige oplevelser med forlagsbranchen, og jeg er sikker på, at han har ret, når han påpeger, hvor meget den har ændret sig, men alligevel. Nå, jeg glæder mig til endeligt at møde ham til et seminar om lyrik den 10. april på KUA. Måske skulle jeg foreslå ham, at vi skriver en bog sammen? Vi er jo begge kun i starten af 30erne og har hele årtusindet foran os. Små blå breve om litteraturen nu.