"Mænd er feminine, som kvinder var i 1910, hvorimod vi kvinder er feminine, som man er i 1981. Mændene følger efter, kvinderne starter. Alle de argumenter, som mænd bruger, er tillærte argumenter, mens kvinder har argumenter, som de selv finder frem til.Det er umuligt for en mand og en kvinde at have en diskussion. Mænd er trætte, de er lidt syge, har lidt selvmordstilbøjeligheder, de er ikke rigtig nysgerrige, de har skyldfølelse. Fremtiden er feminin. Det gør mig lidt ondt at skulle sige det, fordi jeg gerne vil have, at fremtiden skulle bestå af begge køn, men jeg tror, den er feminin. Mænd bliver ved med at være syge af den der sygdom, mandighed.
Jeg elsker mænd, der er ikke noget, jeg elsker mere. " (29)
Marguerite Duras: At læse, Forlaget Lundtofte (2009).
(Faldt over dette citat, da jeg ikke kunne sove i nat og i stedet gav mig til at læse Duras. Duras minder mig en del om Jørgen Leth, men hun er KVINDE, hvilket paradoksalt nok kan være befriende for en mand, når man(d) læser. Jeg mener, at Pablo Llambías også henviser til denne sentens i sin nyeste bog Hundstein.
Da jeg så senere, her til formiddag, løb en tur, dukkede citatet op igen. Jeg har nemlig en skitse til en artikel liggende, der skal handle om køn og stemme i den nyeste danske litteratur. Nu gav titlen så sig selv på den artikel: "Litteraturens fremtid er feminin". Man kunne jo fx lave en læsning af Lone Hørslevs Sorg og camping ud fra den tese, ja det har Olga Ravn for så vidt allerede gjort, og netop Olga Ravn tilhører denne feminine fremtid inden for dansk litteratur, som jeg med artiklen gerne vil udpege. Men artiklen skal også handle om Stine Pilgaards Min mor siger, hvor man også kan læse fremtiden som feminin, men det vil jeg ikke sige mere om her. Man må vente på, at artiklen udkommer, og jeg må se, om jeg kan finde tid til at skrive den færdig.)
4 kommentarer:
Åh, hvor kedsommeligt! Duras læse-tekst er vidunderlig. Men køn og stemme... Kom nu! Det er et kedeligt fokus. Gå nu bare ind i de forskellige værker og vær der. Der er uendeligt fra olgas stemme til pilgaards. Og så kan du vel tillade dig at postulere nogle forskelle til den mandlige litt (morten chemnitz, Glenn Christian osv.). Det er iscenesat viden.
Kære mand/kvindfæ, hvis du er så klog at du, uden at have læst min artikel, ved, hvad den kommer til at handle om, og at den desuden bliver kedelig, så kunne du jo starte med at give dig selv til kende, for jeg sender dig gerne et udkast, og så kan DU jo skrive artiklen færdig ; - )
Kh
Stefan
Sorry anonymiteten. Og Sorry min affekt. Jeg reagerede fordi forestillingen om tendenser æder receptionen af vildt mange værker. Og du har ret: jeg kan intet vide.
Undskyld. Kh (ja) en mand
Modtaget ; - ) Og det sidste har du ret i. Det er så uhyggelig svært at sige noget om tendenser. Alligevel mener jeg dog, at man af og til skal vove pelsen, men man risikerer at ende som rockanmelder og vejrhane.
Faktisk er det meningen, at artiklen bl.a. skal bygges på en længere læsning af Min mor siger. Jeg lavede et arrangement med Stine, hvor jeg lavede en forholdsvis grundig læsning af bogen, og den, tænker jeg, kunne man koble med noget tendens-noget.
Vi får se.
kh
Stefan
Send en kommentar