Jeg læser Pablos Monte Lema , naturligvis læser jeg Monte Lema , det er en af baggrundene bag "nytårsfortsættet" på denne blog, eller hvad man nu skal kalde det. Inspirationen. Den STORE litteratyr, rørt til benet, som jeg også snart er ved at være træt af, og som heldigvis snart slutter. Jeg læste bogen første gang mellem jul og nytår og blev slået helt omkuld. Måske først og fremmest pga. identificeringen med jeget, der jo havde læst og var fascineret af alle de samme forfattere som jeg, dvs. Houellebecq, Espedal, Knausgård. Dertil kommer de fantastiske afsnit om højskoleguruen Kenneth Sørensen. Dansk litteraturs nye helt. Jeg læser anmeldelser af Monte Lema og bider mærke i, at både Lilian og Mikkel Zangenberg fremhæver linjerne: »Jeg/ ved ikke, hvem der er den største taber./ Det er lige så afmægtigt ikke at være/ i stand til at elske som at være den,/ hvis kærlighed ikke er gengældt«. Og med god grund. De er ganske enkelt fremragende, nogle af de bedste linjer, jeg...
Kommentarer
Jeg er også ret glad for Auduns læsning og så er det jo (apropos dit blogindlæg om Norge m.m.m.) slet slet ikke første gang at Standart vender blikket mod Skandinavien.
I løbet af det seneste års tid har vi således bl.a. oversat digte af UKON og Bengt af Klintberg, skrevet om Johannes Heldéns digitalpoesi, Erlend Loes børnebøger og H Press, anmeldt Vagants og Vinduets 2009-årgange, samt bragt en lang artikel om litteraturkritik af Arild Linneberg.
Hu-hej hvor det går…
Alt godt,
Jonathan