mandag den 22. juni 2009

Hos os i Auschwitz


For et par år siden puslede jeg med tanken om at få iværksat en oversættelse af Tadeusz Borowskis Hos os i Auschwitz, men heldigvis er der andre, som gør mere og andet end blot at pusle med tanken. Det fine lille forlag Vandkunsten har således udgivet bogen for nylig.

Det bemærkelsesværdige ved Borowskis skildring af koncentrationslejren er den nøgternhed, ja ofte ironi, der anvendes. Lejrens hverdag er så absurd, at man simpelthen må grine undervejs. Desuden er der det særlige ved dennes skildringer, at de så at sige er skildret fra een med flere privilegier end ellers. Hvor Primo Levi fx skildrer lejrene fra bunden, der er Borowski et andet sted i hierakiet. Det gør ikke beretningerne til mere behagelig læsning, snarere tværtimod. Bag nøgternheden og ironien lurer skammen, og formentlig var det denne, der var en medvirkende årsag til, at Borowski efter tre forsøg tog sit eget liv

Man kan læse mere om bogen her.


Ingen kommentarer: