I forbindelse med diskussionen af litteraturkritik og etc. på Martin Glaz Serups blog, så havde jeg en kommentar til Mikkel Zangenbergs kommentar. Man kan naturligvis læse den derovre, men også nedenfor her:
For det første synes jeg, at Mikkels lidt onkelagtige høhø-måde at omtale bloggens litterære offentlighed på måske er lidt nedladende og passé. Naturligvis er anonymiteten et problem, men der udfolder sig rent FAKTISK en litterær offentlighed her (og jeg mener blogosfæren generelt, ikke nødvendigvis denne specifikke diskussion), som jeg mener, at man bør alvorligt (og som Information fx tager alvorligt, hvorved de udmærker sig fra andre danske aviser), og selvom de anonyme bemærkninger er studentikose, så er kritikken af Tue Andersen Nexøs fremhævning af Zangenbergs idiosynkrasier overfor Bukdahl jo på sin plads, synes jeg. Det har aldrig været interessant, så vidt jeg kan se.
Dernæst kunne man sige, at litteraturtidsskrifterne jo også er begyndt at anmelde udvalgte ting, det gælder både Kritik, K&K og andre. Dertil kommer Standart (som faktisk har en høj standard hvad anmeldelser angår), men som sjældent tages alvorlig - guderne må vide hvorfor? Og sidst, men ikke mindst, de sites på nettet bl.a. Sentura, hvor jeg selv af og til anmelder, som faktisk også leverer ganske pæne ting, skal jeg sige det selv (og det kan jeg vel næppe, men alligevel). Man kunne også nævne LitLive som et sted med, ja af og til, fremragende anmeldelser og på tværs af nordiske landegrænser, hvilket er inspirerende i sig selv.
Den bedste litteraturkritik i mine øjne foregår derfor ikke nødvendigvis i de store dagblade, hvor man ofte støder ind i halvdårlige og sjuskede anmeldelser, men ja, naturligvis også mange gode ting af Zangenberg og de andre han nævner. Der er jo ingen, der er i tvivl om deres kompetencer, tror jeg ikke- jeg er i hvert fald ikke - men de skal så at sige bruges på bedste, krtiske vis.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar