Stensætninger

Jeg sidder her med Tóroddur Poulsen digtsamling Stensætninger, som er oversat til dansk af digteren selv i samråd med Christian Yde Frostholm. Det er der kommet en fin digtsamling ud af, digte der lever op til bogens titel. Fx dette fine digt, som er det sidste i samlingen:

der er så meget stilhed
her i mine minder
at jeg vader ud af dem igen
hjem til noget
som aldrig har været

Der er sådan en nordisk kølighed, yderst usentimental, over disse digte. Køligheden er krydret med et ofte frapperende, ja næsten varmt, surrealistisk billedsprog, som alligevel er forankret i stedet, det nordiske:

i den hudsomme
havn
lægger drømmen til kaj
med hemmelighederne
sejlende
i blodet
mellem holme og skær
af vrede
som afsløres
når alting vågner
i en spejlvendt sang
nede fra maven
der også fandtes
i barndommen


Sætningerne kommer ligesom ud af det blå (ligesom Færøerne forestiller jeg mig, hvis man sejlede derop), hvorfor der sikkert heller ikke er gjort brug af punktum, komma, versaler og deslige, de er som hugget ud af sten. Digte barberet ned til det væsentlige, det som digte og vers kan. Det er flot gjort, så en varm anbefaling herfra.