Søren Ulrik om Alvor

Jeg er helt oppe at køre over dette essay af Søren Ulrik Thomsen om alvor, som man kan finde i Information i dag. Det skyldes ikke kun, at det i sin tid var mig, der anbefalede Apparatur-redaktionen (Apparatur i hvilket essayet også er trykt) at spørge Thomsen, om han ville bidrage. Allermest skyldes det bare, at Thomsen jo er så pissegod, og jeg er helt sikker på at alvoren nok skal indfinde sig i dansk litteratur igen, hvis den da ikke allerede er ved at gøre det.

Man burde citere hele teksten, men her en lille forsmag:

Fordi en vittighed er sjovest, når den er komplet overraskende, satiren mest dræbende, når den rammer et uventet sted, og latteren bedst, når den kommer helt bag på én, egner humoren sig måske endnu dårligere end alvoren til at blive ideologiseret, prædiket og med flyvende faner ført i marken mod de andre fjolser. Skammeligt nok kan alvoren jo hykles, indtil den før eller senere afsløres, men for humoren er der kontant afregning: Enten grines der, eller også høres det pinlige klonk, når joken dejser bevidstløs til jorden. Sørgeligst var det at se den desperat højtråbende Dirch Passer i sine sidste år trygle om bifald, ligesom det heller ikke er specielt morsomt at læse en tekst, hvor forfatterens grimasser betyder 'jeg er sjov', og en pegepind i margenen gør opmærksom på vitser under opsejling, og er overbevisningen om at humoren i særlig grad skulle holde med de gode og i sit væsen være politisk progressiv til gengæld grinagtig, kan man ikke omvendt slutte, at denne uforbederlige anarkist så skulle være specielt loyal over for højrefløjen. Mest røvsyg er troen på, at humoren er et litteraturpolitisk parti, man kan melde sig ind i, en størrelse, man kan indfange, besidde og iføre sig som en personlig identitet, man dog er nødt til konstant at bekræfte ved at udpege tørvetrillere, og særlig trættende er det for Gud ved hvilken gang at se alvorsmanden Martin A. Hansen pisket som en gammel krikke: Kære venner, manden døde for mere end halvtreds år siden, kan I ikke snart klare jer uden ham?