NU har jeg gennemlæst en række anmeldelser af Per Højholts Hans Henrik Mattesen. En monografi, men flere af anmelderne synes ikke helt at fatte alvoren bag bogen, tror jeg, ser den ikke i en sammenhæng med forfatterskabet. Der er mange flere spor og kommentarer til forfatterskabet end som sådan. Nøgler og nøglehuller, der afslører alt og især intet. Desværre er min egen kommentar eller anmeldelse, eller hvad man nu skal kalde det, endnu ikke på nettet i Sentura-sammenhæng, men den er efter sigende på vej. Dog kan jeg her sige, at bogens "slutning" naturligvis skal læses sammen med Marcel Duchamps efterladte værk Étant donnés. Lars Bukdahl er opmærksom på dette, men uden at gøre mere ved det. Men det ligner da et vink med en vognstang fra Højholts side, et efterladt værk afspejler et andet. Dermed ikke være sagt at Mattesen er hovedværket, slet ikke, men det er tænkt som et efterladt værk, en form for kryptisk testamente, der skal kommentere de tidligere, ingen tvivl om det. Læs mere, når min tekst trykkes på Sentura .
4 kommentarer:
Hey Stefan
Ikke fordi vi ægte Højholtianere skal ligge i strid med hinanden - langt hellere skal vi nemlig stikke til en udvander som Gitte-kanonisatoren Th. Bredsdorff - men når du nu er så optaget af Duchamp-link'et dér til sidst i 3. Kapitel, så vil jeg altså lige korrekse, at det skulle være Elly Marcussen (hov"! sjofelt ORDSPIL!), HHM gentagne gange kopulerer med, det er rent faktisk lærerens kone, som Elly er i huset hos, læs nærmere s. 98-99, længere end som så, når PH/HHHM altså ikke gennem det glughul på museet i Philadelphia!
kh Lars
(og tak for bogen og tillykke med den, mon ikke det også kan blive til en anmeldelse, når efterårssæsonen lige om lidt - ligesom Sylvia i Punkter - våd og glat forsvinder ind i sig selv ...)
Kære Lars,
Tak for korrektionen. Selvfølgelig holder vi sammen. Gitte er fin nok, men Højholt er meget mere end det - det er vi enige om.
Måske var jeg for hurtig ude med Elly. Men Duchamp-tingen er da åbenlys alligevel, landskabet og sådan, synes jeg. Jeg kigger lige nærmere og læser det hele igen.
kh. SK
ja, skal ikke blande mig i de her højtpandede hereti...ups højholtianernes diskussioner, men derimod blot nævne kommentaren på sidste side, "Husk, min ven, at jeg er frigid", der, ganske syret, optræder i en episode i Niels Barfoeds selvbiografi som også lige er kommet (jeg har kun kommentaren fra Erik Skyum-Nielsens anmeldelse af Barfoed). Semiotisk horen på tværs af forfatterskaberne?
"For eksempel køber han nogle solide travesko i et spejderdepot i Kolding. De sko gør, at han kommer til at gå lange ture i naturen. Dermed kommer Hans Henrik ind i Marcel Duchamps værk med den skrævende, liggende kvinde og får en enorm sønderjydsk erektion" citat fra Udsatte egne - det er mig (s. 137).
Send en kommentar