onsdag den 15. august 2007

Mere Højholt på nettet

Nu kan man se billeder fra afsnit p's udstilling Min hånd 67 og downloade antologien Album Alder ganske gratis her. Det er bl.a. i den antologi, at Thorkild Bjørnvig skriver et fantastisk digt til Højholt, faktisk et af de bedste Bjørnvig-digte, som jeg kender:

Alder
Til en ungdomsven

Først var et genskær af havet på gulvet.
Solen stod op og træer tabte blade.
Mit liv flimred hen over strand skov og gade.
Månens lyn slog ned og jeg sværmede, elskede,
skrev og forlod.

Jeg står nu ved randen af et åbent hav.
Jeg svajer ved randen af en bundløs rus.
Jeg er nået frem. Solen stiger af rusen
gloende rød. Havet stråler ud fra mig
til horisonten.

Bagved min ryg er skyggerne lange
og bag horisonten langt ude er intet.
Her er mit liv, min rest af liv
gløder af glemsel, nu og kun nu
ved kanten af mørket.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

XXX XXXXXX skriver for evigheden (oh yes) og truer (grrrrrrrh) dermed skriftens (motherfucking écriture) essentielle tidslighed på livet, bestandig udsat som den da er (som krumrygsyntaksen), og i fare (FARE!) for at glide endeligt ud i stilhed ( ), alt mumlende (m-m-m-m-mmmm), rablende (r-r-rr-rrr) og stumt pegende tilbage på sproget, der stedse hastigere bevæger sig derud, hvor alle forskelle reduceres til tavs identitet.

Stefan K sagde ...

Mr. Anonym. Gentagelsen er en forskel. Så lige din kommentar til Glaz Serup tillige, som jo var den samme. Men sådan er det jo.