Jeg er træt af at være sur og af at være litteraturens skrappe vogter, men når det sker på ordentlige betingelser, er det nu meget sjovt alligevel - i hvert fald den dialog der risikerer at opstå. Og apropos, så havde jeg en udmærket, venskabelig og lærerig mailveksling med Klaus Wivel ovenpå mit læserbrev i Weekendavisen sidste uge. Wivel var måske lidt upræcis, når han brugte ordet "faglitteratur", ligesom jeg var alt for overfortolkende mht. hans brug af ordet "humanistisk". Jf. mit indlæg andetsteds på bloggen. Men jeg synes, at (skøn)litteraturen bliver skudt urimelige ting i skoene for tiden og sammenlignet med ting, som den ikke kan sammenlignes med, når man spørger til kvaliteten, ofte ud fra et snævert krav om virkelighedsrelevans. Fiktionen skal og kan ikke konkurrere med virkeligheden. Forestiller man sig fx en bog om et autentisk fortalt ophold i en kz-lejr og en fiktiv bog om det samme, så blegner den sidste jo i forhold til den første og af indlysende...

Jeg har et længere svar til Peter Nielsens udmærkede litteraturklumme , hvor han argumenterer for Kalak , hvis man skulle være interesseret. Ikke fordi jeg gider at diskutere den bog mere, men fordi jeg stadig synes, at diskussionen om litterære kriterier er interessant i forhold til mange af de bøger, der udgives i dag. Det er svært, synes jeg, og man må sikkert udsætte sine kriterier for en konstant revision, takket være litteraturens genreopbrud, dens brug af dokumentarisk stof osv. Jeg er slet ikke sikker på, at jeg vurderer Kalak ud fra de rigtige kriterier og har sikkert misforstået meget undervejs, men uden en diskussion kommer man jo aldrig videre.

Jeg holder ikke Weekendavisen , men på Infomedia faldt jeg over denne kommentar fra Klaus Wivel den 28/12-2007. Wivel roser faglitteraturen for at være nyskabende og for at give sultne boglæsere det, de gerne vil have. Han støtter sig til Todorovs noget aparte og tvivlsomme anfald imod litteraturen og ser en tendens, der spejles i læsernes valg de seneste år i forhold til Weekendavisens litteraturpris. Faglitteraturen har været ringeagtet, mener han, i forhold til fx romanen, men nu sker der noget nyt. Lad mig citere lidt: "Med Peter Øvig Knudsens Blekingegadebanden , Morten Sabroes Du som er i himlen og Kim Leines Kalak er det tvivlsomt, om den tendens bliver brudt i år. Jo, både Knud Romer Jørgensen og Kim Leine kalder deres bøger romaner, men når de har omtalt dem i interviews, har de ikke ladet nogen i tvivl om, at det er deres eget livs historie, de har trukket på. DET er en gammel, humanistisk ide, at det er inden for digterkunsten, at man skal søge sandheden. Kun fant...