Selvransagende litterær drøm

Pludselig slår det mig, at jeg muligvis er den eneste Egebak-elev tilbage på Nordisk Institut. Og hvad med min bog som ellers er fyldt med fadermord, eller i hvert fald deleuzianske knivstik til højre og venstre, i en tid, hvor man om muligt savner en type som Niels Egebak mere end nogensinde i den danske litteratur? Hvad er litteraturens særegenhed? Hvorfor læse litteratur? Alt skal måles og vejes, selv Samuel Beckett. Eller Kafka for den sags skyld.

Jeg vågner på fransk uden at forstå et ord.