Strømperne op eller bukserne ned

Du trækker strømperne op
men mærker angsten
ned til sokkeholderne.
Piller virker bekendte,
nogle hilser
andre åbner dine spalter,
læser dig som vinden
gennem San Franciscos gader,
altimens træerne skriver
på endnu et lyserødt digt
om himlen.

Fort/da

Det er ofte ilten udenfor
der redder min morgen og måske mig
ovenpå de mange timers ublide søvn,
fylde lungerne med liv og fx tænke på
hvor kort det er, hvor lidt man når,
hvor uendeligt små vi allesammen er.
Sådan noget man tænker på, du ved.
når man står i oktobers kolde morgenluft
og den trækkes ind
og senere trækker mig ud.
Det er svært at slippe drømmene fra i nat,
hækken brændte ved min fars hus
og senere var det selve huset.
Det tænkte jeg også på,
da jeg ristede toastbrødene her til morgen
og jeg pludselig savnede det tarvelige motel
i Monterey, hvor mere en firs brandmænd
var indlogerede fordi der var skovbrand
lidt nord for Big Sur.
Hvad der var tåge og hvad der var røg
var umuligt at se, men om aftenen
kunne man skimte flammernes lys
gennem det grå og vi kunne stå der i sommerkulden
og samtidig tænke på den varme der var
længere inde i landet og måske derhjemme.
Hvad ved jeg? Jeg må hellere
sende Arthur af sted
han er som sædvanlig lidt sent på den,
så træk nu vejret åndssvage digt.