"Selv var jeg inde i Halvtredsaarene, denne Alder, da Tilværelsen begynder at vende Vrangen ud, og Legemet viser de første Tegn paa Henfald. Alle faar vi i de Aar vore "Fornemmelser", disse Smaaforstyrrelser rundt om i Kroppen, Hold og Sting. Heller ikke jeg undgik denne Katzenjammer efter Livsrusen. Den ytrede sig hos mig som fæle Jagninger i den højre Side af Underlivet, hvor Leveren efter min Mening skulde sidde. Jeg talte en Dag til vor Læge derom. Han raadede mig til en Brøndkur i Wiesbaden. Jeg var i den Alder, sagde han, da Legemet havde godt af en kraftig Udskylning en Gang imellem. Jeg kviede mig længe, men tilsidst gav jeg efter og rejste"
(Henrik Pontoppidan: Undervejs til mig selv. Et Tilbageblik København 1943, 180-181)
1 kommentar:
Omend i tvivl om hvad og hvor livsrusen var - så med friske sting lige over hjertet: Jeg har kviet mig længe, men om lidt giver jeg efter og fylder 50.
Pontoppidan lige vis til alle tidsaldre.
Send en kommentar