Så længe man bare er ærlig, går det nok. Så kan man slippe af sted med at sige hvad som helst. Eller hvordan? Ærligheden er en lumsk størrelse. Ærlighed handler om at sige noget med æren i behold, men går æren på det, der siges, eller går den på den, der siger noget? Æren i udsigelsen eller udsigerens ære? Når det drejer sig om litteratur i streng forstand (lad os bare kalde det litteratur som kunst), er det udsigelsen, der skal ende med æren i behold, ikke udsigeren (el. forfatteren, som det jo er ved selvbiografier). Men æren i behold får litteraturen desværre ikke kun ved at være ærlig. Der er andre kriterier og konventioner, der melder sig her, løber sammen og gør ærlighed uren i en litterær kontekst: Kvalitetskriterier som fx kompleksitet, originalitet, fremmedhed, nødvendighed etc. Konventioner som brugen af fiktion. Og fiktion er ikke det samme som løgn, for man kan vel ikke sige om fiktionen, at den er usand? Den fremsættes jo sjældent, som om den er den skinbarlige sand, men snarere som om den er et ”som om” – dvs. et muligt scenarie, hvis mulighed (og til tider umulighed) både afsender og modtager, forfatter og læser, er yderst bevidste om. Skal vi tro på et litterært værk, må vi tro på dets udsigelse, ikke på udsigeren.
For nogle år siden oplevede jeg en periode i mit liv, hvor jeg havde svært ved at falde i søvn. Nok havde jeg travlt, men jeg havde åbenbart svært ved at indrømme overfor mig selv, at mine søvnproblemer havde noget med mig at gøre; hverken mit arbejde eller mit liv som sådan. Det var mere som at være fanget i en ond cirkelslutning, hvor jeg tænkte, at søvnproblemerne skyldtes søvnproblemerne. Jeg blev ganske simpelt stresset af ikke at kunne falde i søvn. Jeg tænkte på, hvor skidt det måtte være for mit helbred. Hvor mange år det formentlig kostede af mit liv osv. Jeg kunne ikke pege på bestemte årsager, men jeg kunne konstatere, at der ofte gik flere dage, hvor jeg kun fik sovet et par timer eller mindre om natten. Jeg forsøgte mig med forskellige tiltag: Meditation, phernagan, sovepiller, små doser af cipramil m.m. Men problemet med især det første, som muligvis havde den bedste virkning, er jo, at du bevarer et fokus på det, der gerne skulle fungere af sig selv. Det er ikke me...
Kommentarer