Kære alle
Velkommen til dette eftermiddagsseminar, der sådan set kun
har en ting på programmet, nemlig at skue tilbage for at begribe det fænomen,
der igennem et tiår gik under navnet Das Beckwerk, men som i dag er lukket og
kun findes som museum.
Das Beckwerk opstod i 2002 og var navnet på den kunstneriske
virksomhed, der opstod i kølvandet på Claus Beck-Nielsens død i 2001.
Og siden 2001 og frem har teksterne og aktionerne, senere
samlet under virksomheden Das Beckwerk, været et vigtigt og skelsættende
bidrag, især til den danske og skandinaviske litteraturscene, men også i en
bredere kulturel, politisk, filosofisk og medialiseret kontekst.
Undervejs har man både grint og grædt, måske endog begge
dele på samme tid. Mange har været forargede, men mindst ligeså mange har jublet.
Carsten Jensen, den danske forfatter og kritiker, har gjort
begge dele, men ender alligevel i jublen, når han i sin velskrevne og i øvrigt
fremragende introduktion til Nielsens
Verdenshistorie skriver:
”Nielsen inkarnerer på en måde globaliseringens paradoks:
Dens enorme dynamik undergraver alle hæmmende og begrænsede identiteter og
sætter os fri til utopien om det universelle menneske. Men det universelle
menneske findes ikke, hverken som borger eller retssubjekt med rettigheder. Af
den simple grund, at den universelle stat ikke findes. Så hvad bliver der
tilbage, når alle mure er væk, og alle lænker faldet bort? Et nøgent,
ubeskyttet menneske, en fredløs uden noget sted på jorden, som han kan kalde
sit.”
Nielsens Verdenshistorie
er en opsamling af skrifter skrevet i kølvandet på baggrund af Das Beckwerks
evige udsending Nielsen, der skriver hjem, men ikke for at komme hjem, snarere
tværtimod. Bogen er ligesom Beyond
Identity med til at afrunde (om end en afrunding synes umulig) Das Beckwerks umulige og utopiske virke.
Tilbage står vi med Nielsen, men ikke Claus Beck-Nielsen,
bare Nielsen: Nielsen på den anden side af Das Beckwerk. Nielsen på den anden
side af bogrammen, på den anden side af romanerne og fiktionerne i Selvmordsaktionen, Suverænen. Den bare Nielsen.
Der er så mange ting, der løber sammen i denne til tider
både hjemlige og uhjemlige udsending. Globaliseringen, javel, men også mere
specifikt, de konsekvenser, som globaliseringen har for os menneskelige
stakler, når vi en sen stund forsøger at begribe hvem vi er, hvorfor vi er,
hvordan vi er.
Identiteten er selvfølgelig på programmet, og mange har, i
mine øjne lidt misforstået, forsøgt at se det som en ganske bestemt identitet,
der er på dette program. Jeg ser det dog mere som et eksperiment med alles
identitet. Det var også en af grundene til at jeg overvejede at sætte et
Nielsen efter alle oplægsholdere i dag, sådan at vi får oplæg af Henrik Skov
Nielsen, Anne Myrup Munk Nielsen, Stefan K. Nielsen og naturligvis Nielsen selv.
Nielsen selv? Findes denne Nielsen… selv? Er han snarere
vores allesammens fatamorgana, sådan som Carsten Jensen beskriver ham med sit
hvide flag og heroiske ironi til sidst i introduktionen?
Vi spørger altså i dag: Hvad var Das Beckwerk? Men vi skulle
måske hellere spørge, hvad er Das
Beckwerk? Das Beckwerk er måske et museum, men der er ikke meget musealt over
det. Der er stadig mange uafklarede spørgsmål i vente og forhåbentlig flere
verdens- og virkelighedsinterventioner på vej fra Nielsens side.
Stefan K. Nielsen, maj 2012
Ingen kommentarer:
Send en kommentar