Gå videre til hovedindholdet

Sker der noget i dansk litteratur?

Måske er det bare mig - sandsynligheden er stor - men sker der ikke forbavsende lidt i dansk litteratur for tiden? Måske holder forlagene på skønlitteraturen? Måske venter der en tsunami af gode bøger lige inden bogmessen i Forum, hvor al god litteratur alligevel drukner? Måske holder vi alle vejret, indtil Karl Ove Knausgård udgiver bind seks af Min kamp? Selv sidder jeg nok engang tilbage med min gode ven Philip Roth. En ældre bog: Forfatterspire. Måske er det valget? Vi venter i spænding. Et systemskifte på vej?

Kommentarer

Hej Litteratyr,

Ja, det er nok dig - se alene Gyldendals program over unge debutanter der lige er udkommet eller udkommer - er det 4-5-6-stykker? Og nye bøger af Thomas Boberg, Adda Djørup, Pablo Llambias blandt andet - men det er måske ikke det du mener? Jeg tænker egentlig også: sker der noget i Knausgård (som der ikke hele tiden er sket i Knausgård)? Hvorfor glæder du dig til næste bind? Selv læste jeg i øvrigt i går Jesper Wung-Sungs ungdomsroman KOPIERNE fra sidste år - den er ret god, synes jeg, har du læst den?

Alt godt,
Martin
Den næste Knausgård bliver virkelig interessant. Endelig kommer det til at handle om receptionen og sammensmeltningen af værk og samtid. Om alle de der fantastiske middelmådige betragtninger om kunsten og værket. Jeg kan ikke se, hvordan 6'eren kan blive andet end en triumf. Specielt efter det hele er gået hastigt ned af bakke, jo længere tilbage i tiden erindringerne er blevet hentet fra. 2'eren, der er den, der ligger tættest på nutiden, er virkelig på alle måder er et hovedværk. 5'eren var nærmest absurd middelmådig og ligegyldig.
Men hvornår sker der noget i Danmark med samme ambitionsniveau som eg. Knausgård? Eller Daniel Sjölin? Eller Abo Rasul? Eller Gaute Heivoll?
Bare en eller anden. Hvorfor laver Hans Otto Jørgensen ikke et eller andet virkelig ambitiøst (som ikke er at udgive en masse små romaner iden for kort tid). Et eller andet megalomant.

Lasse
Stefan K sagde…
Hej Martin og Lasse, tak for jeres kommentarer.

Til Martin: Tak for dine tips. Det var egentlige sådanne, jeg var ude efter ;- )

Mht. Knausgård så er jeg (også) ramt ja. Af flere grunde, ikke kun de højpandede litterære, men også fordi det er et interessant fænomen, dvs. både i forhold til min forskning og mit liv ; - )

Adda Djørup sætter jeg især stor pris på. Hendes bog glæder jeg mig meget til. Ligesom jeg naturligvis er fan af både Boberg og Pablo.

Til Lasse: Dejligt med din entusiasme. Jeg har jo tidligere fået røven på komedie ved at hævde, at norsk litteratur er et hestehoved foran den danske, især hvad angår romaner. Men lad nu det ligge for en stund.

Egentlig efterlyste jeg bare et eller andet, efter at have bladret lidt rundt på forskellige sites, deriblandt Gyldendals.
Anonym sagde…
Knausgårds projekt er crowdsurfing på læserne. Mærk hvor tung jeg er! (Tyngde = ambition, wink wink).
Stefan K sagde…
Tjah. Det var egentlig min kæreste og kone, der er kommet med den bedste forklaring på, hvorfor Knausgård er interessant at læse, eller måske rettere, hvorfor han er blevet så populær. Han får dig til at overveje dine egne relationer til din far, mor, bror, venner, kærester osv. Det er præcis det, som bøgerne gør ved een. De giver os en anledning til disse overvejelser. Dermed også være sagt, at bøgerne giver os anledning til at overveje vores forhold til os selv. Tjek min seneste post på bloggen. Her forsøger jeg, at skrive om disse refleksioner.

Populære opslag fra denne blog

Ensom omgang. Om mandemørket og dårlig søvn

  For nogle år siden oplevede jeg en periode i mit liv, hvor jeg havde svært ved at falde i søvn. Nok havde jeg travlt, men jeg havde åbenbart svært ved at indrømme overfor mig selv, at mine søvnproblemer havde noget med mig at gøre; hverken mit arbejde eller mit liv som sådan. Det var mere som at være fanget i en ond cirkelslutning, hvor jeg tænkte, at søvnproblemerne skyldtes søvnproblemerne. Jeg blev ganske simpelt stresset af ikke at kunne falde i søvn. Jeg tænkte på, hvor skidt det måtte være for mit helbred. Hvor mange år det formentlig kostede af mit liv osv. Jeg kunne ikke pege på bestemte årsager, men jeg kunne konstatere, at der ofte gik flere dage, hvor jeg kun fik sovet et par timer eller mindre om natten. Jeg forsøgte mig med forskellige tiltag: Meditation, phernagan, sovepiller, små doser af cipramil m.m. Men problemet med især det første, som muligvis havde den bedste virkning, er jo, at du bevarer et fokus på det, der gerne skulle fungere af sig selv. Det er ikke me...

I Norge bor der andet end trolde

På sin blog spørger Lars (Bukdahl) undertegnede, om jeg er enig med Harbsmeiers diagnose af dansk litteratur, som jeg citerede fra i går, hvori det bl.a. hedder: "Litteraturen i Danmark har længe levet en beskyttet tilværelse i det litterære reservat. I en offentlighed, hvor meninger af snart sagt hver en slags efterlyses, så længe de er markante og korte nok, har skønlitteraturen det vanskeligt. Det, der måske kunne synes at være en styrkelse af litteraturen, med lanceringen af særlige bogtillæg i danske dagblade, er i virkeligheden et udtryk for det modsatte: Nemlig at litteraturen ikke har nogen rolle at spille i den brede samfundsdebat. Den opererer i sit eget lukkede rum – uafhængig af de politiske og samfundsmæssige diskussioner omkring den. Inden for et afgrænset felt kan litteraturen diskuteres med ligesindede og med sig selv, uden at forstyrre og uden at blive forstyrret af uvedkommendes indblanding." Til Lars vi jeg svare både ja og nej. Som Harbsmeier tror jeg bes...

Jeg læser Monte Lema

Jeg læser Pablos Monte Lema , naturligvis læser jeg Monte Lema , det er en af baggrundene bag "nytårsfortsættet" på denne blog, eller hvad man nu skal kalde det. Inspirationen. Den STORE litteratyr, rørt til benet, som jeg også snart er ved at være træt af, og som heldigvis snart slutter. Jeg læste bogen første gang mellem jul og nytår og blev slået helt omkuld. Måske først og fremmest pga. identificeringen med jeget, der jo havde læst og var fascineret af alle de samme forfattere som jeg, dvs. Houellebecq, Espedal, Knausgård. Dertil kommer de fantastiske afsnit om højskoleguruen Kenneth Sørensen. Dansk litteraturs nye helt. Jeg læser anmeldelser af Monte Lema og bider mærke i, at både Lilian og Mikkel Zangenberg fremhæver linjerne: »Jeg/ ved ikke, hvem der er den største taber./ Det er lige så afmægtigt ikke at være/ i stand til at elske som at være den,/ hvis kærlighed ikke er gengældt«. Og med god grund. De er ganske enkelt fremragende, nogle af de bedste linjer, jeg...