Hvaså gamle dreng! Du hænger der  fuldfed på himlen  og fortæller din historie  hver aften som om at det var noget nyt Men jeg mindes ikke  at du har været så rød som i aften med dit lysende vidnesbyrd  Fortæl mig lige hvad du ser? At jorden brænder  under dit øje.

Den måde du falder sammen på falder du sammen på. bliver dig selv med alderen  indtager langsomt din positur, kropsholdning  Hvad skal man stille op  med det her liv der udfolder sig  langsomt og dvælende  i Mindeparken og andre steder  Du er ikke længere  mælkebøtten i gult men det afskårne græs Skriv dit liv Æd din måne 

Jeg er det største dyr i haven  pisser langs hækken  Børnene fabulerer sindssygt  og faren svarer  tålmodigt og servilt  på den måde hvor han ved  at vi andre lytter med. Det er hedebølge i Veilgårdsparken jeg sover i telt eller bare udenfor  sammen med min bedste venner  månen og solsorten.  De har råbt på mig længe At det er på tide at vende hjem.

Først klipper jeg hækken så barberer jeg kuglerne sidenhen græsset. Holder væksten nede med mine vers.