Hvad er samtidslitteratur? De seneste år er der sket en opblomstring af en litterær offentlighed på tværs af nationale grænser. Blogs, trykte og internetbaserede tidsskrifter og litterære seminarer har styrket den skandinaviske litterære offentlighed. Vi ønsker at bidrage til, at debatten om den nordiske samtidslitteratur også finder sin naturlige plads inden for akademiske rækker. Det overordnede mål med dette symposium er at skabe en kvalificeret dialog om, hvordan dansk og norsk litteratur gensidigt påvirker hinanden, og at kortlægge nogle af de tendenser der findes inden for samtidslitteraturen på tværs af nationale grænser. Den nuværende litteraturs måde at udfordre sine læsere og at intervenere med virkeligheden på rejser således en række aktuelle spørgsmål og problemstillinger i forhold til køn, politik, æstetik og etik i litteraturen. Det er sådanne samtidslitterære spørgsmål, som symposiet sigter mod at diskutere. Seminaret er åbent for alle interesser...

Det er svært at få armene ned ved gennemlæsningen af de to nye numre af Apparatur . Dels deres flotte omslag, lavet Gina Zacharias, og som vist på billedet, dels numrenes indhold. Især er jeg glad for Pablo Llambías' daggbogssonetter, eller hvad man skal kalde dem, fx den her: 636. Det var ikke særlig godt formuleret Det var ikke særlig godt formuleret. Nogle af disse sonetter er ikke særlig gode, godt formulerede. Som denne der allerede er kluntet i diktionen. Man må tage det for det, det er, som C ville sige. Uden at jeg dog skal kunne sige, hvad de så er. Men der er en pointe i, at de ikke bliver rettet nævne- værdigt til. De står, som jeg forlod dem, når man ser bort fra sonetteringen. Det er efterladte sonetter, en slags rest fra det arbejde, jeg har været igennem med dem. Er de terapeutiske, sprøger C. Ja, det er de. Det er de bestemt. (3. oktober 2010) Jeg har just investeret i Stig Larssons digtsamling Natta de mina og måtte betale en bondegård for at få bogen sendt fra Sv...

Er man til Karl Ove Knausgård, som andre, hundreder af tusinder i Skandinavien lige nu, og ønsker man en lille guide til den efterhånden omfattende reception af Min kamp , er der en lille uautoriseret guide her. Der er i sagens (eller snarere mediets) natur kun henvisninger til tekster, der kan findes på nettet. To titler skal imidlertid nævnes, hvortil der ikke er links: dels Eivind Tjønnelands pamflet Knausgård-koden som på godt og ondt sikkert bliver en "klassiker" i receptionen. Dels den skandinaviske godfather til hele den nye selvfremstillingsbølge i skandinavisk litteratur, Stig Larssons læsning af Min kamp "En annen utvei" i Klassekampen . Her taler Larsson om paradigmeskifte og fortæller om sin oplevelse ved læsningen af Min kamp 2 , som han efter sigende læste i et stræk. Men via nettet kan man skaffe sig adgang til følgende tekster: Trond Haugens artikel " Sirkulasjonen av virkelighet. Fakta, fiksjon, selvbiografi og roman i Karl Ove Knausgårds Min...

Jeg er generelt lidt usikker på, hvad jeg skal mene om Josefine Klougarts Hallerne , men det som jeg i hvert fald finder interessant, er måden, som hun skaber skabeloner for manden og kvinden. De er på en måde marionetter i et større litterært spil. Det er som om, at noget andet styrer dem. Her kunne man naturligvis pege på kønsmønstre, diskurser, Judith Butler, og jeg skal komme efter dig, men hellere vil jeg pege på den litterære inspiration. For måske er bogen, når det kommer til stykket, mere interesseret i sprogets poesi og musikalitet end i forholdet mellem manden og kvinden. Fint med mig. Ligesom Hans Otto Jørgensen forklæder Klougart også sin lyrik i prosa, dog af den feminine slags. Måske kunne man kalde det en undersøgelse af det kønnede sprog, mere end en undersøgelse af forholdet mellem manden og kvinden. Desuden er det jo morsomt med den lille hilsen, som Klougart måske / måske ikke sender af sted til Hans Otto og manden som sådan på side 156: "Der ligger et princip o...

Informations bogtillæg i denne uge rummer flere spændende ting: anmeldelsen af Thomas Hvid Kromanns satiriske nøgleroman Saksehånd , som enhver med en smule kendskab til det litterære undergrundsmiljø bør læse, Tue Andersen Nexøs modige desavouering af Ejersbo og co. (lige mine ord, Tue) og denne her feature om et nyt litteraturprogram på DR2. Det er det sidste, som det skal handle om. Jeg har stor respekt for både Mads Brügger og Mikael Bertelsen og glæder mig generelt til at se, hvad de ender ud med. Desuden er jeg jo glad for endnu mere litteraturformidling på DR2. Mit eneste forbehold i forhold til progammet går på en af Bertelsens udtalelser: "I vinterferien var jeg i Lalandia med mine børn, og en aften, efter vi havde været i Monky Tonky Land hele dagen, kunne jeg ikke sove, så i stedet lukkede jeg op for et litteraturprogram, hvor Josefine Klougarts Hallerne blev diskuteret. Og jeg må bare konstatere, at dén samtale foregik på en helt anden planet end den, jeg havde be...

Rusmidler kan være farlige, men er naturligvis også med til at booste enhver personlig kreativitet, ligesom det med pigerne jo altid kan vente så længe man er fu.. (hik, hik) jeg mente kreativt skrivende. Johannes Ewald vidste besked. Her et af mine yndlingscitater fra Levnet og Meeninger , 1774-78. "Fra den første Tid af, hvori jeg kan erindre mig selv, og hvori jeg kjendte stærke og spiritueuse Drikke, har jeg altid været en determinert Elsker af dem – Det var maaskee kun at smigre mig selv, maaskee det og var at tale ugrundet; om jeg sagde, at mit choleriske Temperament, min tørre og heede Complexion havde nogen Skyld heri – Jeg vil før troe, at den første Kilder, som min Sjæl har følt, ved de nye, de besynderlige, de store og ædle Billeder, som udklækkede af Viinens Heede sværmede omkring den – at det første vellystfulde epanchement, den ulmende, varme, smeltende Udvidelse, som mit Hjerte fornam ved den fremmede Ild; har forført mig til at anstille nye Forsøg – og at d...