Gå videre til hovedindholdet

Lille guide til receptionen af Knausgårds Min kamp

Er man til Karl Ove Knausgård, som andre, hundreder af tusinder i Skandinavien lige nu, og ønsker man en lille guide til den efterhånden omfattende reception af Min kamp, er der en lille uautoriseret guide her.

Der er i sagens (eller snarere mediets) natur kun henvisninger til tekster, der kan findes på nettet. To titler skal imidlertid nævnes, hvortil der ikke er links: dels Eivind Tjønnelands pamflet Knausgård-koden som på godt og ondt sikkert bliver en "klassiker" i receptionen. Dels den skandinaviske godfather til hele den nye selvfremstillingsbølge i skandinavisk litteratur, Stig Larssons læsning af Min kamp "En annen utvei" i Klassekampen. Her taler Larsson om paradigmeskifte og fortæller om sin oplevelse ved læsningen af Min kamp 2, som han efter sigende læste i et stræk.

Men via nettet kan man skaffe sig adgang til følgende tekster:

Trond Haugens artikel "Sirkulasjonen av virkelighet. Fakta, fiksjon, selvbiografi og roman i Karl Ove Knausgårds Min kamp" fra tidsskriftet Prosa er et fint indlæg, der diskuterer virkelighedseffekter i Min kamp. Bl.a. er dens eksempler fra modtagelsen af Knausgårds debutroman yderst interessante set i lyset af, hvordan dette er beskrevet i Min kamp 5.

Christian Refsums forsvar for romanformen "Den nødvendige romanen" fra Morgenbladet.

Vigtig er ligledes Jan Kjærstads kritik af anmeldernes falden på halen i forhold til Knausgårds værk. Trykt i Aftenposten.

Arne Melbergs artikel fra Aftenposten er også væsentlig og sætter ord på den måde, hvorpå vi mangler ord. Desuden sættes Knausgårds roman ind i en større litteraturhistorisk sammenhæng, og, alt andet lige, kan det være meget sundt, frem for, som fx her, at fremhæve dens sønderknusende originalitet.

Ønsker man derimod at høre og se forfatteren selv (og det vidner arrangementet i København forleden jo om), kan man fx henvise til interviewet i Babel, som er fint. Eller til bokprogrammet-spesial på NRK.

Imidlertid: Det mest kvalificerede, jeg endnu har læst om Min kamp, er skrevet af mine specialestuderende. Men den historie skal de selv have lov til at fortælle.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Ensom omgang. Om mandemørket og dårlig søvn

  For nogle år siden oplevede jeg en periode i mit liv, hvor jeg havde svært ved at falde i søvn. Nok havde jeg travlt, men jeg havde åbenbart svært ved at indrømme overfor mig selv, at mine søvnproblemer havde noget med mig at gøre; hverken mit arbejde eller mit liv som sådan. Det var mere som at være fanget i en ond cirkelslutning, hvor jeg tænkte, at søvnproblemerne skyldtes søvnproblemerne. Jeg blev ganske simpelt stresset af ikke at kunne falde i søvn. Jeg tænkte på, hvor skidt det måtte være for mit helbred. Hvor mange år det formentlig kostede af mit liv osv. Jeg kunne ikke pege på bestemte årsager, men jeg kunne konstatere, at der ofte gik flere dage, hvor jeg kun fik sovet et par timer eller mindre om natten. Jeg forsøgte mig med forskellige tiltag: Meditation, phernagan, sovepiller, små doser af cipramil m.m. Men problemet med især det første, som muligvis havde den bedste virkning, er jo, at du bevarer et fokus på det, der gerne skulle fungere af sig selv. Det er ikke me...

I Norge bor der andet end trolde

På sin blog spørger Lars (Bukdahl) undertegnede, om jeg er enig med Harbsmeiers diagnose af dansk litteratur, som jeg citerede fra i går, hvori det bl.a. hedder: "Litteraturen i Danmark har længe levet en beskyttet tilværelse i det litterære reservat. I en offentlighed, hvor meninger af snart sagt hver en slags efterlyses, så længe de er markante og korte nok, har skønlitteraturen det vanskeligt. Det, der måske kunne synes at være en styrkelse af litteraturen, med lanceringen af særlige bogtillæg i danske dagblade, er i virkeligheden et udtryk for det modsatte: Nemlig at litteraturen ikke har nogen rolle at spille i den brede samfundsdebat. Den opererer i sit eget lukkede rum – uafhængig af de politiske og samfundsmæssige diskussioner omkring den. Inden for et afgrænset felt kan litteraturen diskuteres med ligesindede og med sig selv, uden at forstyrre og uden at blive forstyrret af uvedkommendes indblanding." Til Lars vi jeg svare både ja og nej. Som Harbsmeier tror jeg bes...

Jeg læser Monte Lema

Jeg læser Pablos Monte Lema , naturligvis læser jeg Monte Lema , det er en af baggrundene bag "nytårsfortsættet" på denne blog, eller hvad man nu skal kalde det. Inspirationen. Den STORE litteratyr, rørt til benet, som jeg også snart er ved at være træt af, og som heldigvis snart slutter. Jeg læste bogen første gang mellem jul og nytår og blev slået helt omkuld. Måske først og fremmest pga. identificeringen med jeget, der jo havde læst og var fascineret af alle de samme forfattere som jeg, dvs. Houellebecq, Espedal, Knausgård. Dertil kommer de fantastiske afsnit om højskoleguruen Kenneth Sørensen. Dansk litteraturs nye helt. Jeg læser anmeldelser af Monte Lema og bider mærke i, at både Lilian og Mikkel Zangenberg fremhæver linjerne: »Jeg/ ved ikke, hvem der er den største taber./ Det er lige så afmægtigt ikke at være/ i stand til at elske som at være den,/ hvis kærlighed ikke er gengældt«. Og med god grund. De er ganske enkelt fremragende, nogle af de bedste linjer, jeg...