Desuden er det jo morsomt med den lille hilsen, som Klougart måske / måske ikke sender af sted til Hans Otto og manden som sådan på side 156:
"Der ligger et princip om udskiftelighed under alle rørelser i mandens bevidsthed: det ene og det andet skifter uafbrudt plads i ham, der er altid en stol for lidt i mandens bevidsthed. Kvinderne forlader ham fortsat som om denne strøm af afsked uden tårer var befalet af en skinger gud. I rolige øjeblikke."
Jeg kan jo ikke lade være med at sammenligne passagen med dette kortprosastykke af Hans Otto Jørgensens, "En stol på et værelse", fra Den bronzefarvede kalkun (1993), der alt i alt lyder:
"En stol på et værelse der vender ad helvede til. Ind i værelset. Væk fra bordet. - Hvem har ligget i sengen."
Hans Otto Jørgensens mistroiske og skindsyge tekststykke, er da i hvert fald interessant i forhold til Klougarts. Det handler jo også om Guldlok, om mænd og kvinders spor i hinandens indre møblement.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar