For nogle år siden oplevede jeg en periode i mit liv, hvor jeg havde svært ved at falde i søvn. Nok havde jeg travlt, men jeg havde åbenbart svært ved at indrømme overfor mig selv, at mine søvnproblemer havde noget med mig at gøre; hverken mit arbejde eller mit liv som sådan. Det var mere som at være fanget i en ond cirkelslutning, hvor jeg tænkte, at søvnproblemerne skyldtes søvnproblemerne. Jeg blev ganske simpelt stresset af ikke at kunne falde i søvn. Jeg tænkte på, hvor skidt det måtte være for mit helbred. Hvor mange år det formentlig kostede af mit liv osv. Jeg kunne ikke pege på bestemte årsager, men jeg kunne konstatere, at der ofte gik flere dage, hvor jeg kun fik sovet et par timer eller mindre om natten. Jeg forsøgte mig med forskellige tiltag: Meditation, phernagan, sovepiller, små doser af cipramil m.m. Men problemet med især det første, som muligvis havde den bedste virkning, er jo, at du bevarer et fokus på det, der gerne skulle fungere af sig selv. Det er ikke me...
Kommentarer
Er det mig der har misset den store kanon eller har den kanonen misset mig?
Hun har udgivet tre bøger. En digtsamling "Monsieurs monologer", en novellesamling "Hvis man begyndte at spørge sig selv" og så den her lille roman "Den mindste modstand".
God weekend
Stefan
God weekend til dig lige så:) og tak for det hurtige svar:-)
Nu har jeg jo ikke noget imod forfatterskolen som sådan (eller de inderste hylder for den sags skyld), men Djørup har ikke gået på forfatterskolen. Novellesamlingen, mener jeg, er en af de bedste danske prosabøger i 00'erne. Den minder ikke om ret meget (dansk litteratur) i sin samtid, men trækker tråde tilbage til fx Per Højholt, Borges og sådan noget. Så hvis hun står på de inderste hylder, så skal hun frem nu.