Jeg læser Pablos Monte Lema , naturligvis læser jeg Monte Lema , det er en af baggrundene bag "nytårsfortsættet" på denne blog, eller hvad man nu skal kalde det. Inspirationen. Den STORE litteratyr, rørt til benet, som jeg også snart er ved at være træt af, og som heldigvis snart slutter. Jeg læste bogen første gang mellem jul og nytår og blev slået helt omkuld. Måske først og fremmest pga. identificeringen med jeget, der jo havde læst og var fascineret af alle de samme forfattere som jeg, dvs. Houellebecq, Espedal, Knausgård. Dertil kommer de fantastiske afsnit om højskoleguruen Kenneth Sørensen. Dansk litteraturs nye helt. Jeg læser anmeldelser af Monte Lema og bider mærke i, at både Lilian og Mikkel Zangenberg fremhæver linjerne: »Jeg/ ved ikke, hvem der er den største taber./ Det er lige så afmægtigt ikke at være/ i stand til at elske som at være den,/ hvis kærlighed ikke er gengældt«. Og med god grund. De er ganske enkelt fremragende, nogle af de bedste linjer, jeg...
Vis hele (contain)
Udfyld (cover)
Kommentarer
Er det mig der har misset den store kanon eller har den kanonen misset mig?
Hun har udgivet tre bøger. En digtsamling "Monsieurs monologer", en novellesamling "Hvis man begyndte at spørge sig selv" og så den her lille roman "Den mindste modstand".
God weekend
Stefan
God weekend til dig lige så:) og tak for det hurtige svar:-)
Nu har jeg jo ikke noget imod forfatterskolen som sådan (eller de inderste hylder for den sags skyld), men Djørup har ikke gået på forfatterskolen. Novellesamlingen, mener jeg, er en af de bedste danske prosabøger i 00'erne. Den minder ikke om ret meget (dansk litteratur) i sin samtid, men trækker tråde tilbage til fx Per Højholt, Borges og sådan noget. Så hvis hun står på de inderste hylder, så skal hun frem nu.