Gå videre til hovedindholdet

Vidnesbyrd. Danske fortællinger fra tyske koncentrationslejre


Fredag den 10. oktober kl. 15 holder vi reception for bogen Vidnesbyrd. Danske fortællinger fra tyske koncentrationslejre, som vi igennem de seneste 2 år har arbejdet på. Det sker på Nordisk Institut, Nobelparken, Jens Chr. Skous Vej 7, 8000 Århus C

I bogen fortæller syv dansktalende mænd og kvinder om deres ophold i forskellige tyske koncentrationslejre under anden verdenskrig. De videregiver dermed førstehåndsviden om et emne, der er af uomgængelig historisk vigtighed, og som i stigende grad også er blevet genstand for humanvidenskaberne interesse – fra filosofi og idéhistorie til arbejdet med fortællinger og litteratur.

I disse år, hvor de sidste førstehåndsvidner til nazismens forbrydelser efterhånden forsvinder, er det et påtrængende spørgsmål, hvor erfaringen herefter går hen. Hvem tager byrden og ansvaret på sig? Er det journalisten, filosoffen, politikeren eller historikeren? Sandheden er naturligvis, at alle de nævnte har et ansvar, og at de må forvalte det på forskellig vis.

I erindringsbogen Farvel til Århundredet fremhæver Iboja Wandall-Holm, som også medvirker i Vidnesbyrd, at ”det kæmpestore antal myrdede er så formløst og anonymt, at det udsletter billedet af det enkelte menneske, og gør forestillingen om det skete til en abstraktion”. Der ligger en vis grusom sandhed i, at de enorme tal for dræbte jøder, kommunister, sigøjnere og andre forfulgte grupper til tider i al deres uhyrlighed synes at stå i vejen for en forståelse af de mange enkelte tragedier. Tal og kendsgerninger er vigtige, men kan, hvis de står alene, medvirke til at gruppere og anonymisere. Tal kan skjule noget, som individuelle fortællinger kan fremstille. Det enkelte individs håndgribelige beretning, som altid er anderledes end enhver andens, forbliver et af de vigtigste våben mod tallenes abstraktioner.

Det nye ved bogen er dels samlingen af vidnesbyrd på tværs af køn, lejre og årsager til deportationer, dels at der fokuseres på vidnesbyrdet som personlig og kollektiv erfaring, der skal belære os om fortidens fejltagelser, hvor andre tilgange har haft en tendens til udelukkende at fokusere på, om vidnesbyrdet kunne bruges som pålidelig kilde til at belyse fortiden som sådan, uden meget hensyn til hverken det personlige eller den kollektive erfaring i fortællingen.

De syv vidner i Vidnesbyrd kommer af forskellige årsager og fra forskellige baggrunde til forskellige lejre. Bogens samlede fortælling består af disse enestående fortællinger tilsammen.


Bogen er redigeret af Stefan Iversen, Henrik Skov Nielsen og Stefan Kjerkegaard, alle fra Nordisk Institut, Aarhus Universitet,

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Ensom omgang. Om mandemørket og dårlig søvn

  For nogle år siden oplevede jeg en periode i mit liv, hvor jeg havde svært ved at falde i søvn. Nok havde jeg travlt, men jeg havde åbenbart svært ved at indrømme overfor mig selv, at mine søvnproblemer havde noget med mig at gøre; hverken mit arbejde eller mit liv som sådan. Det var mere som at være fanget i en ond cirkelslutning, hvor jeg tænkte, at søvnproblemerne skyldtes søvnproblemerne. Jeg blev ganske simpelt stresset af ikke at kunne falde i søvn. Jeg tænkte på, hvor skidt det måtte være for mit helbred. Hvor mange år det formentlig kostede af mit liv osv. Jeg kunne ikke pege på bestemte årsager, men jeg kunne konstatere, at der ofte gik flere dage, hvor jeg kun fik sovet et par timer eller mindre om natten. Jeg forsøgte mig med forskellige tiltag: Meditation, phernagan, sovepiller, små doser af cipramil m.m. Men problemet med især det første, som muligvis havde den bedste virkning, er jo, at du bevarer et fokus på det, der gerne skulle fungere af sig selv. Det er ikke me...

I Norge bor der andet end trolde

På sin blog spørger Lars (Bukdahl) undertegnede, om jeg er enig med Harbsmeiers diagnose af dansk litteratur, som jeg citerede fra i går, hvori det bl.a. hedder: "Litteraturen i Danmark har længe levet en beskyttet tilværelse i det litterære reservat. I en offentlighed, hvor meninger af snart sagt hver en slags efterlyses, så længe de er markante og korte nok, har skønlitteraturen det vanskeligt. Det, der måske kunne synes at være en styrkelse af litteraturen, med lanceringen af særlige bogtillæg i danske dagblade, er i virkeligheden et udtryk for det modsatte: Nemlig at litteraturen ikke har nogen rolle at spille i den brede samfundsdebat. Den opererer i sit eget lukkede rum – uafhængig af de politiske og samfundsmæssige diskussioner omkring den. Inden for et afgrænset felt kan litteraturen diskuteres med ligesindede og med sig selv, uden at forstyrre og uden at blive forstyrret af uvedkommendes indblanding." Til Lars vi jeg svare både ja og nej. Som Harbsmeier tror jeg bes...

Jeg læser Monte Lema

Jeg læser Pablos Monte Lema , naturligvis læser jeg Monte Lema , det er en af baggrundene bag "nytårsfortsættet" på denne blog, eller hvad man nu skal kalde det. Inspirationen. Den STORE litteratyr, rørt til benet, som jeg også snart er ved at være træt af, og som heldigvis snart slutter. Jeg læste bogen første gang mellem jul og nytår og blev slået helt omkuld. Måske først og fremmest pga. identificeringen med jeget, der jo havde læst og var fascineret af alle de samme forfattere som jeg, dvs. Houellebecq, Espedal, Knausgård. Dertil kommer de fantastiske afsnit om højskoleguruen Kenneth Sørensen. Dansk litteraturs nye helt. Jeg læser anmeldelser af Monte Lema og bider mærke i, at både Lilian og Mikkel Zangenberg fremhæver linjerne: »Jeg/ ved ikke, hvem der er den største taber./ Det er lige så afmægtigt ikke at være/ i stand til at elske som at være den,/ hvis kærlighed ikke er gengældt«. Og med god grund. De er ganske enkelt fremragende, nogle af de bedste linjer, jeg...