Gå videre til hovedindholdet

Dagens ansigt


Jeg har nu endelig fået læst undergrundssensationen Dagens ansigt: Allie Mae, som jo ikke er udgivet på noget forlag og heller ikke har en forfatter, selvom flere har foreslået at forfatteren må være Mikkel Thykier og forlaget Basilisk. Nå, men jeg havde rimeligt høje forventninger til denne hemmelige kult-udgivelse, men blev, må jeg indrømme, nok en smule skuffet, da jeg endelig fik mulighed for at læse den. Måske var mine forventninger bygget op til det urimelige, men alligevel. Som modsprog eller modstrøm i en tid, hvor alle lægger deres ansigt ud på Facebook - også undertegnede - er det naturligvis fint og både sjovt og godt gået, men det føles alligevel lidt outdated at læse alle de pointer, der fx i første afsnit hives op af hatten fra Onkel Dunkel, Maurice Blanchot og co. Bogen emmer af intimitet og generthed, også nøglebegreber i tidligere bøger af Thykier (hvis det ellers er ham?), og pointen om at gå fra jeg til mig er fin nok, og måske en pointe man kan bruge om Thykiers digtning. Det er også en sjov detalje, at efter det allerførste ord i bogen, som er "Jeg", kommer der en parentes, som er 33 sider lang (så vidt jeg kan se). Men altså: Jeg er lidt usikker på, om vi ikke har hørt alle pointerne før? Hos Derrida, hos Benveniste, hos Barthes osv. Og hvorfor ikke inddrage en filosof som Løgstrup, hvis begreb omkring ordenes sigte (der er inspireret af Hans Lipps, som et sted skriver "For overfor eller i hans [den andens] ansigt er man bekendt og dèr er man der for den anden. Man kan ikke mere vise sig. For hvori tør man endnu møde den anden, hvori vil han endnu træffe "mig"? Men mens man her undgår offentligheden, er det ved skammen netop mødet med næsten, som man skyer") kunne være relevant. Og nå ja, så er bogen jo mere eller mindre blottet for humor. Man kunne ellers godt forestille sig selvironi en masse i forhold til projektets natur. Men det forbliver en smule patetisk, desværre. Det bedste ved bogen er dens mere narrative element, som aldrig udfoldes helt, om et møde på biblioteket med en person, der ligner Allie Mae (billedet). Jeg ville hellere have læst en egentlig roman om dette møde. Kommentarerne til Francis Bacons ansigtsportrætter er desuden fremragende, synes jeg: "Bacons maleri er tættere på ansigtet end på et billede af det, det er et ansigt frem for et billede af et ansigt, et ansigt i bevægelse, et ansigt som mere end en identitet, som mere end det, der kan sidestilles med et navn, tid er en del af det, det er ansigtet som eksistens." (s. 88)

Kommentarer

Martin Johs. Møller sagde…
Det er rent ud sagt en ekstremt selvhøjtidelig og netop derfor mislykket bog, for er sigtet ikke det modsatte? Ingen bog har været i nærheden af at gå mig lige så meget på i år. Den er hverken det ene eller det andet. Ærlig talt virker det som om den flere gange glider over i et skønlitterært spor netop når forfatteren ikke længere selv har kunnet hitte rede i sine faglige udredninger og indviklinger. Jeg måtte tvinge mig igennem den... burde egentlig have ladet være.
30. oktober 2008 kl. 14.29
Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ensom omgang. Om mandemørket og dårlig søvn

  For nogle år siden oplevede jeg en periode i mit liv, hvor jeg havde svært ved at falde i søvn. Nok havde jeg travlt, men jeg havde åbenbart svært ved at indrømme overfor mig selv, at mine søvnproblemer havde noget med mig at gøre; hverken mit arbejde eller mit liv som sådan. Det var mere som at være fanget i en ond cirkelslutning, hvor jeg tænkte, at søvnproblemerne skyldtes søvnproblemerne. Jeg blev ganske simpelt stresset af ikke at kunne falde i søvn. Jeg tænkte på, hvor skidt det måtte være for mit helbred. Hvor mange år det formentlig kostede af mit liv osv. Jeg kunne ikke pege på bestemte årsager, men jeg kunne konstatere, at der ofte gik flere dage, hvor jeg kun fik sovet et par timer eller mindre om natten. Jeg forsøgte mig med forskellige tiltag: Meditation, phernagan, sovepiller, små doser af cipramil m.m. Men problemet med især det første, som muligvis havde den bedste virkning, er jo, at du bevarer et fokus på det, der gerne skulle fungere af sig selv. Det er ikke me...
Send en kommentar
Læs mere

I Norge bor der andet end trolde

På sin blog spørger Lars (Bukdahl) undertegnede, om jeg er enig med Harbsmeiers diagnose af dansk litteratur, som jeg citerede fra i går, hvori det bl.a. hedder: "Litteraturen i Danmark har længe levet en beskyttet tilværelse i det litterære reservat. I en offentlighed, hvor meninger af snart sagt hver en slags efterlyses, så længe de er markante og korte nok, har skønlitteraturen det vanskeligt. Det, der måske kunne synes at være en styrkelse af litteraturen, med lanceringen af særlige bogtillæg i danske dagblade, er i virkeligheden et udtryk for det modsatte: Nemlig at litteraturen ikke har nogen rolle at spille i den brede samfundsdebat. Den opererer i sit eget lukkede rum – uafhængig af de politiske og samfundsmæssige diskussioner omkring den. Inden for et afgrænset felt kan litteraturen diskuteres med ligesindede og med sig selv, uden at forstyrre og uden at blive forstyrret af uvedkommendes indblanding." Til Lars vi jeg svare både ja og nej. Som Harbsmeier tror jeg bes...
45 kommentarer
Læs mere

Jeg læser Monte Lema

Jeg læser Pablos Monte Lema , naturligvis læser jeg Monte Lema , det er en af baggrundene bag "nytårsfortsættet" på denne blog, eller hvad man nu skal kalde det. Inspirationen. Den STORE litteratyr, rørt til benet, som jeg også snart er ved at være træt af, og som heldigvis snart slutter. Jeg læste bogen første gang mellem jul og nytår og blev slået helt omkuld. Måske først og fremmest pga. identificeringen med jeget, der jo havde læst og var fascineret af alle de samme forfattere som jeg, dvs. Houellebecq, Espedal, Knausgård. Dertil kommer de fantastiske afsnit om højskoleguruen Kenneth Sørensen. Dansk litteraturs nye helt. Jeg læser anmeldelser af Monte Lema og bider mærke i, at både Lilian og Mikkel Zangenberg fremhæver linjerne: »Jeg/ ved ikke, hvem der er den største taber./ Det er lige så afmægtigt ikke at være/ i stand til at elske som at være den,/ hvis kærlighed ikke er gengældt«. Og med god grund. De er ganske enkelt fremragende, nogle af de bedste linjer, jeg...
42 kommentarer
Læs mere