Besøgstid

Jeg anmelder den nye digtsamling af Henrik Nordbrandt på Sentura. Den er god, ingen tvivl om det. Men det undrer mig, at forlaget ikke har læst ordentlig korrektur på bogen. Jeg fandt en 4-5 fejl af varierende art, fra manglende stort bogstav efter punktum til almindelige stavefejl, og det er en del for en bog med så forholdsvis lidt tekst. Værre endnu er det, at man kan komme i tvivl visse steder i bogen, om den og den sætning nu også er intenderet. Fx når de allerførste vers lyder sådan her:

Jeg ville så gerne skrive et digt
må være den uskrevne linje
som alverdens digte begynder med.

Enten mangler der noget, eller også eksperimenterer Nordbrandt lige rigeligt med enjambementet, således at man kan læse "et digt" som tilhørende to sætninger på een gang - både "Jeg ville så gerne skrive et digt" og "et digt/ må være den uskrevne linje/ som alverdens digte begynder med." Man kan sagtens argumentere for, at det er med vilje, dvs. at Nordbrandt ligesom lader linjen knække før versets knæk, men når man så læser hele digtsamlingen og finder en del sjuskede korrekturfejl, kommer man i tvivl om den læsning, og det kan man næsten ikke være bekendt overfor Nordbrandts digte. Desuden er det ikke en typisk ting for Nordbrandt, hvis enjambementer egentlig er højest ensartede.

Småfejlene gør, at man automatisk nærer en mistro til hele digtsamlingen, at den ligesom er for hurtig og en smule sjusket skrevet, i hvert fald for en digter af Nordbrandts slags. Omvendt er det hurtige og spontane måske en ny styrke for Nordbrandts digte. Der kommer mere med, også digte der fx hedder "Narrefisse" (jf. bogens sidste digt), og den form for spontanitet klæder egentlig Nordbrandts digte ganske godt.

Men altså: Den første digtsamling af Nordbrandt i 3 år og nu med sjusk eller hvad? Måske er Nordbrandt gået over til at skrive digte med venstre hånd. I stedet er det prosaen, der gælder. Jeg er i hvert fald glad for den selvbiografiske bog Døden fra Lübeck, som jeg synes er noget af det bedste, han har lavet i de senere år.