Gå videre til hovedindholdet

Besøgstid

Jeg anmelder den nye digtsamling af Henrik Nordbrandt på Sentura. Den er god, ingen tvivl om det. Men det undrer mig, at forlaget ikke har læst ordentlig korrektur på bogen. Jeg fandt en 4-5 fejl af varierende art, fra manglende stort bogstav efter punktum til almindelige stavefejl, og det er en del for en bog med så forholdsvis lidt tekst. Værre endnu er det, at man kan komme i tvivl visse steder i bogen, om den og den sætning nu også er intenderet. Fx når de allerførste vers lyder sådan her:

Jeg ville så gerne skrive et digt
må være den uskrevne linje
som alverdens digte begynder med.

Enten mangler der noget, eller også eksperimenterer Nordbrandt lige rigeligt med enjambementet, således at man kan læse "et digt" som tilhørende to sætninger på een gang - både "Jeg ville så gerne skrive et digt" og "et digt/ må være den uskrevne linje/ som alverdens digte begynder med." Man kan sagtens argumentere for, at det er med vilje, dvs. at Nordbrandt ligesom lader linjen knække før versets knæk, men når man så læser hele digtsamlingen og finder en del sjuskede korrekturfejl, kommer man i tvivl om den læsning, og det kan man næsten ikke være bekendt overfor Nordbrandts digte. Desuden er det ikke en typisk ting for Nordbrandt, hvis enjambementer egentlig er højest ensartede.

Småfejlene gør, at man automatisk nærer en mistro til hele digtsamlingen, at den ligesom er for hurtig og en smule sjusket skrevet, i hvert fald for en digter af Nordbrandts slags. Omvendt er det hurtige og spontane måske en ny styrke for Nordbrandts digte. Der kommer mere med, også digte der fx hedder "Narrefisse" (jf. bogens sidste digt), og den form for spontanitet klæder egentlig Nordbrandts digte ganske godt.

Men altså: Den første digtsamling af Nordbrandt i 3 år og nu med sjusk eller hvad? Måske er Nordbrandt gået over til at skrive digte med venstre hånd. I stedet er det prosaen, der gælder. Jeg er i hvert fald glad for den selvbiografiske bog Døden fra Lübeck, som jeg synes er noget af det bedste, han har lavet i de senere år.

Kommentarer

pew sagde…
Jeg forstår ikke hvad problemet hos Nordbrandt er? "Jeg ville så gerne skrive et digt" må være den uskrevne linje/som alverdens digte begynder med. det giver da mening. Selvfølgelig en anelse klodset, men men men.
Stefan K sagde…
Og det er jo netop det. Nordbrandt er som regel ikke klodset, synes jeg ikke... Men ok, hvis man læser det som et udsagn inde i et andet, giver det måske mere mening?

Populære opslag fra denne blog

Ensom omgang. Om mandemørket og dårlig søvn

  For nogle år siden oplevede jeg en periode i mit liv, hvor jeg havde svært ved at falde i søvn. Nok havde jeg travlt, men jeg havde åbenbart svært ved at indrømme overfor mig selv, at mine søvnproblemer havde noget med mig at gøre; hverken mit arbejde eller mit liv som sådan. Det var mere som at være fanget i en ond cirkelslutning, hvor jeg tænkte, at søvnproblemerne skyldtes søvnproblemerne. Jeg blev ganske simpelt stresset af ikke at kunne falde i søvn. Jeg tænkte på, hvor skidt det måtte være for mit helbred. Hvor mange år det formentlig kostede af mit liv osv. Jeg kunne ikke pege på bestemte årsager, men jeg kunne konstatere, at der ofte gik flere dage, hvor jeg kun fik sovet et par timer eller mindre om natten. Jeg forsøgte mig med forskellige tiltag: Meditation, phernagan, sovepiller, små doser af cipramil m.m. Men problemet med især det første, som muligvis havde den bedste virkning, er jo, at du bevarer et fokus på det, der gerne skulle fungere af sig selv. Det er ikke me...

I Norge bor der andet end trolde

På sin blog spørger Lars (Bukdahl) undertegnede, om jeg er enig med Harbsmeiers diagnose af dansk litteratur, som jeg citerede fra i går, hvori det bl.a. hedder: "Litteraturen i Danmark har længe levet en beskyttet tilværelse i det litterære reservat. I en offentlighed, hvor meninger af snart sagt hver en slags efterlyses, så længe de er markante og korte nok, har skønlitteraturen det vanskeligt. Det, der måske kunne synes at være en styrkelse af litteraturen, med lanceringen af særlige bogtillæg i danske dagblade, er i virkeligheden et udtryk for det modsatte: Nemlig at litteraturen ikke har nogen rolle at spille i den brede samfundsdebat. Den opererer i sit eget lukkede rum – uafhængig af de politiske og samfundsmæssige diskussioner omkring den. Inden for et afgrænset felt kan litteraturen diskuteres med ligesindede og med sig selv, uden at forstyrre og uden at blive forstyrret af uvedkommendes indblanding." Til Lars vi jeg svare både ja og nej. Som Harbsmeier tror jeg bes...

Jeg læser Monte Lema

Jeg læser Pablos Monte Lema , naturligvis læser jeg Monte Lema , det er en af baggrundene bag "nytårsfortsættet" på denne blog, eller hvad man nu skal kalde det. Inspirationen. Den STORE litteratyr, rørt til benet, som jeg også snart er ved at være træt af, og som heldigvis snart slutter. Jeg læste bogen første gang mellem jul og nytår og blev slået helt omkuld. Måske først og fremmest pga. identificeringen med jeget, der jo havde læst og var fascineret af alle de samme forfattere som jeg, dvs. Houellebecq, Espedal, Knausgård. Dertil kommer de fantastiske afsnit om højskoleguruen Kenneth Sørensen. Dansk litteraturs nye helt. Jeg læser anmeldelser af Monte Lema og bider mærke i, at både Lilian og Mikkel Zangenberg fremhæver linjerne: »Jeg/ ved ikke, hvem der er den største taber./ Det er lige så afmægtigt ikke at være/ i stand til at elske som at være den,/ hvis kærlighed ikke er gengældt«. Og med god grund. De er ganske enkelt fremragende, nogle af de bedste linjer, jeg...