Da jeg var yngre drenge spiller
var heltene, det indrømmer jeg gerne her
mest mænd:
Lars Hauth, Claus P
men selvfølgelig også Waldner
Appelgren og Grubba.
Der er en magi i alle de navne
især når jeg nævner dem nu.
Dit navn stamper med
hver gang du server.
Hvorfor hed jeg ikke Thomas Jørgensen
Rhod Jepsen, Torben Bech eller Ulrik Borchert?
Et ord – det vil sige
det er jo ret beset et navn
rummer måske det hele:
Secrétin.
Men det kan man ikke stampe
selvom hårene rejser sig, duften af et nyt bat opstår
celluloidens mange hemmeligheder.
Men der var én damespiller
hvis navn jeg aldrig kommer mig over
Charlotte Polk
Også her er der magi:
Charlotte Polk
Charlotte Polk
Dansk mester flere gange i 80erne
pryder forsiden af det legendariske
Bordtennisbladet marts 1989.
Hendes legendariske mullet
hendes vilde serv ud af baghånden
hendes intense spil tæt på bordet.
Måske jeg var lidt forelsket i Charlotte Polk
ligesom jeg var lidt forelsket i Merete Bech
Trine Grauholm, Randi Sørensen m.fl.
Charlotte Polk
Charlotte Polk
Dit navn lyder endnu
over bordene.
Kommentarer