Gå videre til hovedindholdet

Forsvar

Aldrig i verdenshistorien er nogen gået over i historien ved udelukkende at forsvare sig. Hun server, hun venter, hendes krop på baglinjen, men altid på baglinjen. Hun havde fysikken til at blive nummer et, men ikke modet, kreativiteten, offensiven til at gå over i historien. Nu taber hun i et væk, rasler ned af listen. De bedste kunne alligevel altid vinde over hende, når det gjaldt og kerede sig ikke om lister. Hun var sin fars udtrykte vilje, men en dukkefører server sjældent godt. Hun smiler. Hun er Miss Sunshine, men solen skinner ikke længere der, hvor hun stadig spiller.

(Til Carsten Sestoft ; - )

Kommentarer

Anonym sagde…
hun er dog kendt og elsket af hele verden og den bedste tennis spiller Danmark nogensinde får.
hun har allerede skrevet historie :-)
så det.
1. juni 2013 kl. 12.09
Carsten Sestoft sagde…
Takker for tilegnelsen - selv om den giver lidt kold sved på panden - hvad har jeg nu i min letsindighed udtalt mig om, som jeg så lidt om, at jeg ikke en gang kan afkode en kommentar ...
6. juni 2013 kl. 20.11
Stefan K sagde…
Hej Carsten, det var på baggrund af det interview om tennis og Bourdieu i Information, som blev bragt sidste uge.
7. juni 2013 kl. 07.55
Stefan K sagde…
Kære Poul, tak for din kommentar, du har naturligvis ret, og så alligevel ikke. I den danske historie måske, men ikke historiEN.
Desuden: Det er mere princippet i det, som teksten handler om, selvom det kunne lade sig gøre at gå over i historien via forsvar, ville jeg finde det kedeligt, imod spillets principper etc. Hvis man selv har spillet tennis, kan man måske bedre følge mig. Måske?

Det er formentlig kun i italiensk fodbold at man kan gå over i historien ved at forsvare sig ; - )
7. juni 2013 kl. 08.00
Anonym sagde…
hej Stefan K
så blev jeg også lidt klogere idag :-)
tak :-)
7. juni 2013 kl. 11.01
Anonym sagde…
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
20. juni 2013 kl. 01.30
Anonym sagde…
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
20. juni 2013 kl. 01.39
Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Ensom omgang. Om mandemørket og dårlig søvn

  For nogle år siden oplevede jeg en periode i mit liv, hvor jeg havde svært ved at falde i søvn. Nok havde jeg travlt, men jeg havde åbenbart svært ved at indrømme overfor mig selv, at mine søvnproblemer havde noget med mig at gøre; hverken mit arbejde eller mit liv som sådan. Det var mere som at være fanget i en ond cirkelslutning, hvor jeg tænkte, at søvnproblemerne skyldtes søvnproblemerne. Jeg blev ganske simpelt stresset af ikke at kunne falde i søvn. Jeg tænkte på, hvor skidt det måtte være for mit helbred. Hvor mange år det formentlig kostede af mit liv osv. Jeg kunne ikke pege på bestemte årsager, men jeg kunne konstatere, at der ofte gik flere dage, hvor jeg kun fik sovet et par timer eller mindre om natten. Jeg forsøgte mig med forskellige tiltag: Meditation, phernagan, sovepiller, små doser af cipramil m.m. Men problemet med især det første, som muligvis havde den bedste virkning, er jo, at du bevarer et fokus på det, der gerne skulle fungere af sig selv. Det er ikke me...
Send en kommentar
Læs mere

I Norge bor der andet end trolde

På sin blog spørger Lars (Bukdahl) undertegnede, om jeg er enig med Harbsmeiers diagnose af dansk litteratur, som jeg citerede fra i går, hvori det bl.a. hedder: "Litteraturen i Danmark har længe levet en beskyttet tilværelse i det litterære reservat. I en offentlighed, hvor meninger af snart sagt hver en slags efterlyses, så længe de er markante og korte nok, har skønlitteraturen det vanskeligt. Det, der måske kunne synes at være en styrkelse af litteraturen, med lanceringen af særlige bogtillæg i danske dagblade, er i virkeligheden et udtryk for det modsatte: Nemlig at litteraturen ikke har nogen rolle at spille i den brede samfundsdebat. Den opererer i sit eget lukkede rum – uafhængig af de politiske og samfundsmæssige diskussioner omkring den. Inden for et afgrænset felt kan litteraturen diskuteres med ligesindede og med sig selv, uden at forstyrre og uden at blive forstyrret af uvedkommendes indblanding." Til Lars vi jeg svare både ja og nej. Som Harbsmeier tror jeg bes...
45 kommentarer
Læs mere

Jeg læser Monte Lema

Jeg læser Pablos Monte Lema , naturligvis læser jeg Monte Lema , det er en af baggrundene bag "nytårsfortsættet" på denne blog, eller hvad man nu skal kalde det. Inspirationen. Den STORE litteratyr, rørt til benet, som jeg også snart er ved at være træt af, og som heldigvis snart slutter. Jeg læste bogen første gang mellem jul og nytår og blev slået helt omkuld. Måske først og fremmest pga. identificeringen med jeget, der jo havde læst og var fascineret af alle de samme forfattere som jeg, dvs. Houellebecq, Espedal, Knausgård. Dertil kommer de fantastiske afsnit om højskoleguruen Kenneth Sørensen. Dansk litteraturs nye helt. Jeg læser anmeldelser af Monte Lema og bider mærke i, at både Lilian og Mikkel Zangenberg fremhæver linjerne: »Jeg/ ved ikke, hvem der er den største taber./ Det er lige så afmægtigt ikke at være/ i stand til at elske som at være den,/ hvis kærlighed ikke er gengældt«. Og med god grund. De er ganske enkelt fremragende, nogle af de bedste linjer, jeg...
42 kommentarer
Læs mere