Se, nu stiger solen

Jeg plejer at skrive et digt

når jeg ikke kan sove

for når jeg sover

skriver jeg ingen digte

dér er jeg ingen og blot til

i sprogets tomme skakt
ned i søvnen

og den fiktion

som digte ikke er.

Men sover man ikke,

klistrer jeget ud over det hele
og man vågner i klatter,
klatøjet fra sans og samling,
og se, nu stiger solen,
den er ond og stor
og lyser lige igennem dig.