fugle, der nipper sirligt til verden, det er
sådan, du passer på os, når vi rejser os før
solopgangen og øser stjernetegnene i et
glas. Tak for denne forvandlingskugle, idet
stråleeksplosionen farver verden lilla, og
alt kan åbenbares rundt om hjørnet. Vi
placeres på halsen med rebussamlinger af
jonglerende trolde, farerne ligger bag os
som en tiger under dynen, og om aftenen
når vi daler i sengens fængsel, tænder du
et fjernsyn med vener. Amen
(Fra Simon Grotrians Domkirkeperlen, der udkommer i morgen på Borgens forlag. Formentlig den sidste Grotrian-bog derfra, suk. Omslag af Lars Rosenquist Bech-Jessen)
1 kommentar:
I sandhed: Amen!
Jeg er frivillig i Møllegades Boghandel og vi er ved at se på arrangementer til efteråret og vinteren, og dér har jeg en lille drøm om, at du og Simon Grotrian kommer og besøger os. Jeg forestillede mig, at du kunne interviewe ham for åben mikrofon, men også, at han læser lidt op?
Skriv derfor venligst til mig/os på info eller mikael + @ + moellegadesboghandel.dk.
Send en kommentar