Personisme, HALLO

HALLO: Faldt lige over dette citat af Frank O'Hara. Det er der vist flere af de yngre, danske digtere, der sagtens kan skrive under på fra Lone Hørslev til Theis Ørntoft:

”Personism has nothing to do with philosophy, it’s all art. It does not have to do with personality or intimacy, far from it! But to give you a vague idea, one of it’s minimal aspects is to address itself to one person (other than the poet himself), thus evoking overtones of love without destroying love’s life-giving vulgarity […] It was founded by me after lunch with LeRoi Jones on August 27, 1959, a day in which I was in love with someone (not Roi, by the way, a blond). I went back to work and wrote a poem for this person. While I was writing it I was realizing that if I wanted to I could use the telephone instead of writing the poem, and so Personism was born” (xiv)

Fra Personism: A Manifesto

Frank O’Hara (1974): The Selected Poems of Frank O’Hara, Edited by Donald Allen, New York: Random House

Og fandt så senere ud af, at manifestet faktisk også findes i Amerikansk katalog (2001):

”Personisme har intet at gøre med filosofi, kun med kunst. Den har heller ikke noget at gøre med personlighed eller fortrolighed, tværtimod! Men for at hjælpe dig lidt på vej, kan jeg sige, at et af dens minimale aspekter er at henvende sig kun til én person (bortset fra digteren selv) for således at fremlokke overtoner af kærlighed uden at slå skår i kærlighedens livgivende vulgaritet […]. Den blev grundlagt af mig efter en frokost med LeRoi Jones den 27. august 1959, en dag jeg var forelsket i nogen (ikke LeRoi i øvrigt, men en blond fyr). Jeg gik hjem for at arbejde og skrev et digt til denne person. Mens jeg sad og skrev, gik det op for mig, at hvis jeg ville, kunne jeg bruge telefonen i stedet for at skrive digtet, og på den måde så personismen dagens lys.” (Amerikansk katalog: 95)