Gå videre til hovedindholdet

Barde under skyerne

EN KRAGE

Lad cirklen halvere
det skarpeste hjørne
så sjælen blir rund

for barberskummet vælder
fra træerne
højt på en gren.

Faldt over dette digt fra Simon Grotrians digtsamling Barde under skyerne, der udkom sidste år på Engum Sogn Musiks forlag. Det første der slår een, er rytmen, daktylerne i den første strofe. Det næste er naturligvis allusionen til Johan Ludvig Heibergs "Højt på en gren en krage". Kragen ender som bekendt med at blive skudt. Men hvorfor allusionen? Første strofe afslører muligvis noget, nemlig det her med "skarpeste hjørne" og sjælen, der bliver rund. Er vi til en rund fødselsdag, hvor melodien går på netop den sang? Men cirklen er formentlig også kloden og kloden også et hoved, som det ofte er hos Grotrian. Derfor barberskummet og træerne, der er som skægstubbe på et hoved. Skal de fældes, barberes af kloden?. Det vender man så yderligere på hovedet ved, at "barberskummet vælder/ fra træerne". Men kragen troner stadig deroppe. Består digtets vers af grene, er digtet et træ? Alle muligheder holdes åbne. Digtet handler om tid, alder, død (og kragens genopstandelse?), men det leger også med vores forestillinger og gror videre på Grotrians forunderlige lyriske univers. Et sted i digtsamlingen står der "en verden kan skabes/ idet den benævnes". Derfor nutiden, den altid påtrængende nutid, hos Grotrian. Vi er altid vidner til en verden, der skabes, idet den benævnes. Mange vil sige, at den kun findes på papiret, men den findes jo også i læseren - i læserens forestilling. Her udfordres man altid af Grotrian, og det er måske netop meningen. Vores vante forestillinger skal udstilles, stilles ud, sprænges. "Dug er diamanter", som der står et sted i bogen, dvs. de er diamanter, de er ikke som diamanter. Udeladelsen af dette som er en af de vigtigste ting ved forfatterskabet, tror jeg. En verden findes, idet den benævnes.

Bogen kan købes ved henvendelse til prk[a]km.dk. God fornøjelse

Kommentarer

MikaelD sagde…
Eller den kan, lige som mange andre af hans fortrinlige digtsamlinger, købes i den lille boghandel i Møllegade på Nørrebro i København ... den, som meget passende hedder Møllegades Boghandel.
Stefan K sagde…
Super. Tak for det!
bedste hilsener
Stefan

Populære opslag fra denne blog

Ensom omgang. Om mandemørket og dårlig søvn

  For nogle år siden oplevede jeg en periode i mit liv, hvor jeg havde svært ved at falde i søvn. Nok havde jeg travlt, men jeg havde åbenbart svært ved at indrømme overfor mig selv, at mine søvnproblemer havde noget med mig at gøre; hverken mit arbejde eller mit liv som sådan. Det var mere som at være fanget i en ond cirkelslutning, hvor jeg tænkte, at søvnproblemerne skyldtes søvnproblemerne. Jeg blev ganske simpelt stresset af ikke at kunne falde i søvn. Jeg tænkte på, hvor skidt det måtte være for mit helbred. Hvor mange år det formentlig kostede af mit liv osv. Jeg kunne ikke pege på bestemte årsager, men jeg kunne konstatere, at der ofte gik flere dage, hvor jeg kun fik sovet et par timer eller mindre om natten. Jeg forsøgte mig med forskellige tiltag: Meditation, phernagan, sovepiller, små doser af cipramil m.m. Men problemet med især det første, som muligvis havde den bedste virkning, er jo, at du bevarer et fokus på det, der gerne skulle fungere af sig selv. Det er ikke me...

I Norge bor der andet end trolde

På sin blog spørger Lars (Bukdahl) undertegnede, om jeg er enig med Harbsmeiers diagnose af dansk litteratur, som jeg citerede fra i går, hvori det bl.a. hedder: "Litteraturen i Danmark har længe levet en beskyttet tilværelse i det litterære reservat. I en offentlighed, hvor meninger af snart sagt hver en slags efterlyses, så længe de er markante og korte nok, har skønlitteraturen det vanskeligt. Det, der måske kunne synes at være en styrkelse af litteraturen, med lanceringen af særlige bogtillæg i danske dagblade, er i virkeligheden et udtryk for det modsatte: Nemlig at litteraturen ikke har nogen rolle at spille i den brede samfundsdebat. Den opererer i sit eget lukkede rum – uafhængig af de politiske og samfundsmæssige diskussioner omkring den. Inden for et afgrænset felt kan litteraturen diskuteres med ligesindede og med sig selv, uden at forstyrre og uden at blive forstyrret af uvedkommendes indblanding." Til Lars vi jeg svare både ja og nej. Som Harbsmeier tror jeg bes...

Jeg læser Monte Lema

Jeg læser Pablos Monte Lema , naturligvis læser jeg Monte Lema , det er en af baggrundene bag "nytårsfortsættet" på denne blog, eller hvad man nu skal kalde det. Inspirationen. Den STORE litteratyr, rørt til benet, som jeg også snart er ved at være træt af, og som heldigvis snart slutter. Jeg læste bogen første gang mellem jul og nytår og blev slået helt omkuld. Måske først og fremmest pga. identificeringen med jeget, der jo havde læst og var fascineret af alle de samme forfattere som jeg, dvs. Houellebecq, Espedal, Knausgård. Dertil kommer de fantastiske afsnit om højskoleguruen Kenneth Sørensen. Dansk litteraturs nye helt. Jeg læser anmeldelser af Monte Lema og bider mærke i, at både Lilian og Mikkel Zangenberg fremhæver linjerne: »Jeg/ ved ikke, hvem der er den største taber./ Det er lige så afmægtigt ikke at være/ i stand til at elske som at være den,/ hvis kærlighed ikke er gengældt«. Og med god grund. De er ganske enkelt fremragende, nogle af de bedste linjer, jeg...