Gå videre til hovedindholdet

Billedroman af Knud Steffen Nielsen



BILLEDROMAN:

Roman. kap 1: Det var ikke en udhulet abe. Lydene kom fra tagrenden. Jeg valgte at gå til købmanden efter tips og en pose kartofler.

kap 2. Sagen foreløbig henlagt.

3.kap. Den måde de behandler dyrene på er dog det værste. Et roulettespil. Og man smed jetonerne fortsat ind som i krampe. Det burde ikke være vejen at gå, men der var valgt.

4.kap, hvori vi beskriver hans ansigt som en slags riverdance; for fra overlæben og op til hårgrænsen stod alt stille, mens resten af ham på samme tid var et virvar af stempel-bevægelser når han talte. Han talte meget.

Mht til øl drak han af glas.

At drikke direkte af flasken umuliggjordes af overlæbens og underlæbens forskellighed (tempodiskrepans og derved fastholdelsesmulighed).

5.kap. Fodlæge, Dalby.

6.kap. Uofficiel opponent ved disputats (om litteratur). Undredes over præses’ valg af helte. Bagefter besøgte jeg Kaj Erik og Lilly, nu kørslen var betalt.

7.kap Sagen genåbnet efter fund på gerningsstedet. Det kan ikke være Erik, viser det sig.

Bilag 13a: ølflaske.

8. kap. ”Hvor er hun henne? Ja nu. ” Det ved jeg ikke. Jeg kogte. Jeg kunne høre de havde drukket, især Lily. ”Det mindste jeg kan forlange er vel, at I får ryddet op, inden Leif og de andre kommer. ” Jeg tog blodbuddingen frem fra køleskabet. Ingen af mine trusler havde haft virkning. -Om et kvarter står I her klargjorte med alt. Det bliver parforcejagt, som vor mor lavede dem. –Var et sekund i tvivl om de ville forlade stedet. Eller om den stod på alm brugtvognsvold og hele udtrækket. Jeg hentede for en sikkerheds skyld flækøksen, jeg som vinterbader bruger til at slå hul i isen med.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Ensom omgang. Om mandemørket og dårlig søvn

  For nogle år siden oplevede jeg en periode i mit liv, hvor jeg havde svært ved at falde i søvn. Nok havde jeg travlt, men jeg havde åbenbart svært ved at indrømme overfor mig selv, at mine søvnproblemer havde noget med mig at gøre; hverken mit arbejde eller mit liv som sådan. Det var mere som at være fanget i en ond cirkelslutning, hvor jeg tænkte, at søvnproblemerne skyldtes søvnproblemerne. Jeg blev ganske simpelt stresset af ikke at kunne falde i søvn. Jeg tænkte på, hvor skidt det måtte være for mit helbred. Hvor mange år det formentlig kostede af mit liv osv. Jeg kunne ikke pege på bestemte årsager, men jeg kunne konstatere, at der ofte gik flere dage, hvor jeg kun fik sovet et par timer eller mindre om natten. Jeg forsøgte mig med forskellige tiltag: Meditation, phernagan, sovepiller, små doser af cipramil m.m. Men problemet med især det første, som muligvis havde den bedste virkning, er jo, at du bevarer et fokus på det, der gerne skulle fungere af sig selv. Det er ikke me...

I Norge bor der andet end trolde

På sin blog spørger Lars (Bukdahl) undertegnede, om jeg er enig med Harbsmeiers diagnose af dansk litteratur, som jeg citerede fra i går, hvori det bl.a. hedder: "Litteraturen i Danmark har længe levet en beskyttet tilværelse i det litterære reservat. I en offentlighed, hvor meninger af snart sagt hver en slags efterlyses, så længe de er markante og korte nok, har skønlitteraturen det vanskeligt. Det, der måske kunne synes at være en styrkelse af litteraturen, med lanceringen af særlige bogtillæg i danske dagblade, er i virkeligheden et udtryk for det modsatte: Nemlig at litteraturen ikke har nogen rolle at spille i den brede samfundsdebat. Den opererer i sit eget lukkede rum – uafhængig af de politiske og samfundsmæssige diskussioner omkring den. Inden for et afgrænset felt kan litteraturen diskuteres med ligesindede og med sig selv, uden at forstyrre og uden at blive forstyrret af uvedkommendes indblanding." Til Lars vi jeg svare både ja og nej. Som Harbsmeier tror jeg bes...

Jeg læser Monte Lema

Jeg læser Pablos Monte Lema , naturligvis læser jeg Monte Lema , det er en af baggrundene bag "nytårsfortsættet" på denne blog, eller hvad man nu skal kalde det. Inspirationen. Den STORE litteratyr, rørt til benet, som jeg også snart er ved at være træt af, og som heldigvis snart slutter. Jeg læste bogen første gang mellem jul og nytår og blev slået helt omkuld. Måske først og fremmest pga. identificeringen med jeget, der jo havde læst og var fascineret af alle de samme forfattere som jeg, dvs. Houellebecq, Espedal, Knausgård. Dertil kommer de fantastiske afsnit om højskoleguruen Kenneth Sørensen. Dansk litteraturs nye helt. Jeg læser anmeldelser af Monte Lema og bider mærke i, at både Lilian og Mikkel Zangenberg fremhæver linjerne: »Jeg/ ved ikke, hvem der er den største taber./ Det er lige så afmægtigt ikke at være/ i stand til at elske som at være den,/ hvis kærlighed ikke er gengældt«. Og med god grund. De er ganske enkelt fremragende, nogle af de bedste linjer, jeg...