”Påstanden om, at virkeligheden er ved at blive til et skuespil, er udtryk for en rystende provinsialisme. En provinsialisme, der universaliserer seer-vanerne hos en lille veluddannet gruppe, som lever i den rige del af verden, hvor nyheder er blevet forvandlet til underholdning – den udbredte måde at betragte verden på, som er en af ”det modernes” mest centrale frembringelser og en forudsætning for afviklingen af alle de traditionelle former for partibaseret politik, der kunne byde på virkelig uenighed og debat. Den antager, at alle mennesker er tilskuere, og den lader perverst og useriøst formode, at der ikke findes virkelig lidelse i verden. Men det er absurd at identificere verden med de områder i de velstillede lande, hvor folk har det tvivlsomme privilegium at være tilskuere til, eller at afvise at være tilskuere til, andre menneskers lidelser. Ligesom det er absurd at generalisere om evnen til at forholde sig til andre menneskers lidelser udfra mentaliteten hos de nyhedsforbrugere, som ikke har den ringeste førstehåndskendskab om krig, massiv uretfærdighed eller terror. Der er hundreder af millioner af tv-seere, som langt fra er hærdede imod det, de ser på tv. De har ikke den luksus at nedgøre virkeligheden”
Susan Sontag: At betragte andres lidelser, 2003, s. 106-107.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar